Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mads og Lars Mikkelsens store sorg: Mor er død

De populære skuespiller-brødre Mads og Lars Mikkelsen har mistet deres mor.

Bente Mikkelsen døde ifølge Folkeregistret onsdag den 6. november 2019.

Det skriver Her & Nu.

Bente Mikkelsen blev 77 år gammel og døde blot otte måneder efter Lars og Mads Mikkelsens far Henning.

Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Moderen har tidligere udtalt til SE og HØR, at sønnernes enorme succes kom bag på hende:

– Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at de skulle den vej. Men de har jo tydeligvis talent, for de har begge to så lynende travlt, sagde Bente Mikkelsen til SE og HØR.

I løbet af de seneste år har brødrene haft roller i store udenlandske tv-serier, blandt andet ’House of Cards’ og ’Hannibal’.

Lars og Mads Mikkelsen har ikke ønsket at kommentere på moderens dødsfald.

Så trist! Vi kondolerer og sender varme tanker til Mads og Lars Mikkelsen.