Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Mathias Hammer er blevet far for tredje gang: Afslører det særlige navn

Mathias Hammer, der er kendt som holdkaptajn i ‘Den klassiske musikquiz’ og som vært på P1-programmet ‘Anmelderne’, er blevet far for tredje gang.

Nu afslører han, hvad den lille ny skal hedde.

Der er stor lykke hjemme hos Mathias Hammer og kæresten Naja, der for første gang er er blevet forældre sammen. Det fortæller den nybagte far på Instagram.

De to nye forældre er begge forældre i forvejen. Mathias Hammer er far til tvillingerne Otto og Ejgil fra et tidligere forhold, mens hans kæreste Naja har datteren Nora.

Mathias Hammer er især blevet kendt af danskerne som den ene holdkaptajn i ‘Den klassiske musikquiz’, hvor han dyster mod Frederik Cilius og hans hold, mens Philip Faber styrer programmet.

Derudover er han kendt for radioprogrammer som ‘Anmelderne’ og podcasts som ‘Hammer og Cilius’.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Særligt navn valgt

Den lille ny verdensborger kom til verden den 24. april klokken 6:24 på Rigshospitalet.

Ifølge Mathias Hammer gik fødslen af datteren rigtig godt.

– Forløbet kandiderer til en guldmedalje ved OL i fødning, så vi blev med det samme sendt hjem for at bygge hule, skriver han.

I opslaget har han delt et billede af de stolte nybagte forældre og deres lille datter.

Den lille pige er blevet opkaldt efter en ganske særlig person.

– Vores datter hedder Kirsten. Ligesom sin mormor. En livsduelig, optimistisk og nysgerrig kvinde, der elsker musik, mennesker, latter og at sove længe i weekenden. Vi krydser fingre for, at Liden Kirsten har arvet de egenskaber, skriver han i opslaget.

Siden Mathias Hammer offentliggjorde den skønne nyhed er det væltet ind med lykønskninger og søde hilsner til ham og kæresten.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Mathias Hammer og resten af familien tillykke med det nye familiemedlem.