Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix/TV 2

Nicklas Bendtner deler stor nyhed: Bliver fodboldekspert for TV 2

Snart bliver det igen muligt at se Nicklas Bendtner i forbindelse med landskampe.

Nicklas Bendtner og det danske landshold.

I mange år hørte de to perfekt sammen, som var det pot og pande.

Men flere hændelser, som de fleste nok allerede er bekendte med, blev til sidst årsagen til, at samarbejdet stoppede.

Men lige meget hvad man tænker om Nicklas Bendtner, hans privatliv eller svingende resultater på klubniveau, så var han bare en anden, når han var en del af landsholdet.

Det bevidner hans 30 mål i rødt og hvidt også om.

Nicklas stoppede sin aktive karriere i 2019, men nu er der altså snart mulighed for at opleve ham igen i forbindelse med landskampe.

Han skal nemlige være TV 2’s nye fodboldekspert.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bendtner
Bendtner. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix/TV 2

Kommer med stor erfaring

Det skriver de selv i en pressemeddelelse.

– Nicklas Bendtner ved, hvad det vil sige at trække i rødt og hvidt og spille for Danmark. Udover hans store erfaring fra landsholdet, har han desuden bevist i podcasten ‘Stolpe ind’, at han er en god formidler med lovende fodboldanalytiske evner. Derfor har vi lavet aftale med Nicklas om, at han bliver en del af et spændende trekløver med David Nielsen og Mads Junker i de kommende to landskampe. Vi tror på, det bliver både fodboldfagligt interessant, med skarpe holdninger, analyse og god underholdende dynamik i studiet, udtaler TV 2 Sports indholdschef, Kristian Hyldgaard.

Det er til sommer, at det gælder ved EM i Tyskland, men inden da skal landsholdet spille testkampe mod Schweiz og Færøerne, og det er ved disse kampe, at Nicklas skal være ekspert.

Glæder sig

Selv udtaler han følgende om aftalen:

– Jeg er glad for aftalen med TV 2 i de to opgør, hvor kampen om pladserne i EM-truppen for alvor spidser til. Det bliver spændende at se, hvor mange ting og hvilke spillere, som landstræner Kasper Hjulmand vil prøve af. Jeg glæder mig til at kunne bidrage med mit perspektiv og bruge min erfaring og indsigt i godt samspil med David Nielsen, Mads Junker og Camilla Martin.

Kampene spilles d. 23. og d. 26. marts.

Hvad tænker du om Nicklas Bendtner som den nye ekspert? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.