Nu åbner Joan Divine op efter bruddet: Her er hendes ærlige ord om den hårde tid

Det er ikke længe siden, at det blev meldt ud, at Joan Divine og Michael Olesen gik fra hinanden, og nu sætter Joan Divine ord på den hårde tid.

Efter en lang og hård fertilitetskamp har danser Michael Olesen og Joan Divine måtte give op på deres forhold og meldte i februar ud, at de går fra hinanden.

Sammen har de sønnen Felix, og det er naturligt, at det er en hård tid for begge parter, efter de har dannet par siden 2011.

Siden nyheden har der været stille omkring bruddet, men nu sætter modellen Joan Divine ord på sine følelser i et opslag på Instagram.

– I er mange, der spørger, om jeg er okay. De siger det tar 2 år…2 år før man er helt ovenpå igen i hvert fald for kvinder. De siger, det tager kortere tid for mænd, skriver hun ærligt i sit opslag.

Se opslaget herunder eller klik her.

Sønnen skal deles

Parret forsøgte i ni år at blive forældre, og det lykkedes endelig tilbage i 2021 med hjælp fra en russisk fertilitetsklinik, og derfor er det også ekstra trist, at kærligheden ikke holdt i sidste ende.

Det er også noget af det, Joan Divine beskriver, er trist ved bruddet, for nu skal hun nemlig dele sin tid med Felix med ekskæresten.

– Jeg kommer aldrig til at være okay med at dele tiden med mit ønskebarn. Selvom de siger, jeg kommer til at nyde det en dag 🤷🏼‍♀️ Tror det ikke…, skriver Joan Divine i sit opslag.

Joan Divine
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Udfordring kan klares

Selv om det hele er lidt svært lige nu, så prøver modellen dog at se på det positive og tror på, at alt nok skal ende godt.

Som hun skriver, så prøver hun at sende god energi ud, for hun tror ikke på, at man får en udfordring, man ikke kan klare her i livet.

– Det skal gøre ondt til tider, det er også okay, selvom det kan være svært at navigere i. Jeg tror på, at der altid er en mening med alt, slutter hun sin ærlige opdatering.

Baby var drømmen

Efter bruddet har Joan Divine flyttet både sin firmaadresse og sin privatadresse til en lejlighed i Nivå – parret havde ellers nævnt, at de var måske klar til at prøve at få endnu et barn.

– Hvis muligheden er der, så tror jeg, vi er åbne for at se, om der kunne ske noget fantastisk på den front. Der var jo lidt sidst, som jeg var i behandling for, har hun tidligere udtalt til Her & Nu.

Varme tanker til Joan Divine i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!