Peter Ingemann afslører skønt nyt: Vender tilbage med dette TV-program

TV-vært Peter Ingemann har endnu engang sat sig på knallerten og besøger et særligt sted i Danmark.

Der er godt nyt til TV-seerne, for den gæve TV-vært Peter Ingemann er nemlig klar med et nyt program, hvor han tager på rundrejse i Danmark.

Han har endnu engang fundet Puch Monzaen frem og vil denne gang besøge sin hjemstavn i ‘Ingemann og østkysten’ ifølge BILLED-BLADET.

Tidligere har Peter Ingemann været på Bornholm, Færøerne og desuden en tur langs Vestkysten, og denne gang besøger han altså Silkeborg og Ry.

Glæden var stor

Turen vil slutte med verden største knallerttræf i Skagen, og programmet vil blive vist i løbet af maj måned på TV 2 – dog er premieredatoen endnu ikke offentliggjort.

Peter Ingemann har tidligere gjort honnør for, hvor meget han glædede sig til netop dette knallerttræf i Skagen i forbindelse med programmet.

“Wroom. Wroom! Glæd dig til Peter Ingemanns tur på knallertryg op langs den jyske østkyst, hvor det helt klassisk slutter med verdens største knallerttræf i Skagen”, lyder det i pressemeddelelsen.

Peter Ingemann
Foto: Heartland TV/TV 2

Deltagere var begrænset

Her står der også, at Peter Ingemann denne gang er på hjemmebane og viser sin hjemstavn frem, hvilket altså er det smukke område mellem Silkeborg og Ry.

Se billedet herunder eller klik her.

– Det er ingen hemmelighed, at det har været en stor opgave. Der er mange myndigheder, der skal indover og godkende, og derfor er der også – desværre – sat en begrænsning på antallet af deltagere, skrev han i et opslag på Instagram.

I Skagen var man også begejstret for, at det lykkedes at samle de mange entusiaster til knallertprogrammet.

– Det er en anden form for knallerttræf, end den man er vant til. Man mødes som regel på en mark med et telt og sparker til nogle dæk. Men det her var jo et helt andet koncept, hvor det var byen, der var omdrejningspunktet, har centerleder i Skagen Kultur og Fritidscenter Christian Mose Sørensen udtalt til TV 2 Nord.

Drengedrøm blev virkelig

Faktisk var der i første omgang kun 1750 deltagere, der havde tilmeldt sig begivenheden, men der endte faktisk med at dukke yderligere 1000-1500 op.

Knallertfesten endte med at være en gave til Skagen og til erhvervslivet, og arrangøren bag mener også, at Peter Ingemanns programmer har gjort sit.

Hans tanke var, at det nok er en eller anden drengedrøm, der har fået nyt liv blandt voksne mennesker, og seerne kan altså glæde sig til at se denne knallertfest, når programmet får premiere.

Vi glæder os til at se med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!