Peter Madsens ekskone taler ud efter skilsmissen: Rystende ord om ægteskabet med en morder

Under sit fængselsophold har Peter Madsen været gift med russeren Jenny Curpen, der nu har ladet sig skille fra morderen efter at have opdaget hans sande jeg.

Den 20. oktober 2020. Alle danske medieflader står stille og er rettet mod en særlig person, der sidder bomstille i en vejside få hundrede meter fra Herstedvester Fængsel.

Det er livstidsfangen Peter Madsen, der er flygtet fra det berømte aflukke og nu er blevet tilbageholdt af politiet, der undersøger ham for eventuelt at bære en bombe.

Jenny Curpen får nyheden igennem en Ekstra Bladet-journalist og ved, at flugten kan få en afgørende betydning for det ægteskab, de har indgået, mens han har siddet inde i Herstedvester Fængsel.

LÆS OGSÅ: Mystisk opdatering: Peter Madsen er muligvis blevet skilt

Foto: Privat

Jenny Curpen forelskede sig

Her afsoner Peter Madsen en dom for på bestialsk vis at have myrdet den svenske journalist Kim Wall ombord på sin ubåd Nautilus tilbage i 2017 i en af danmarkshistoriens største kriminalsager.

Alligevel er Jenny Curpen, der er russisk aktivist og har søgt eksil i Finland, faldet for ham. Det er især hans særegne tankegang og de ting, han har udrettet som opfinder før mordet, der har virket dragende på hende.

Men flugtforsøget bliver begyndelsen på enden på ægteskabet for den russiske aktivist, der efterfølgende får sit hjem ransaget, hvor hun bor med sine to børn, af finsk politi.

Foto: Privat

‘Mentalt syg person’

Det fortæller hun, da Newsner Danmark interviewer hende over en videoforbindelse, mens hun opholder sig i Finland.

– Jeg stoler ikke på ham. Han er en meget mentalt syg person, og man kan derfor ikke klandre ham, men jeg forsøgte at udligne problemet og hjælpe ham, siger hun ærligt, efter hun netop har afleveret sin begæring om skilmisse.

Efter Peter Madsen flugtforsøg fik deres ægteskab nemlig ganske trange kår, da Jenny Curpen kun kunne få kontakt med ham igennem en glasrude i Storstrøm Fængsel, som han blev forflyttet til.

Ind imellem talte de da om mordet, som han havde begået, men Peter Madsen har haft otte-ni forskellige forklaringer, han har delt med Jenny Curpen om, hvad der skete den nat på Nautilus.

Blandt andet, at han forsøgte at fjerne liget gennem lugen i ubåden, og at det var Kim selv, der triggede ham til at myrde hende. Men den fulde sandhed bliver nok aldrig kendt, erkender hun.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Privat

Peter Madsen har ny flamme

I dag er Jenny Curpen videre efter skilsmissen og har fået en ny dansk kæreste, og det er hendes klare overbevisning, at Peter Madsen også har fundet en ny flamme, for hun kender til en kvinde, der stadig har lov at besøge ham

– Hun er en meget pålidelig person for ham, og jeg så hende i listen over hans kontakter, siger ekskonen, der er af den klare overbevisning, at de to nu vil gifte sig efter skilsmissen mellem hende og Peter Madsen.

Nu barsler Jenny Curpen med en ny bog om sit ægteskab med den berømte morder under titlen ‘The fourth wave of Captain Madsen’, hvor hun taler ud om deres særegne relation.

En rystende historie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!