Prins Joachim ændrer planerne: Derfor vil han nu deltage i kong Konstantins begravelse

Selv om det i første omgang var meldt ud, at han ikke ville deltage, så kommer prins Joachim alligevel til at være med ved kong Konstantins begravelse i dag.

I første omgang blev det meldt ud, at arbejdet i Paris forhindrede prins Joachim i at deltage ved kong Konstantins begravelse i Athen mandag.

Men nu bliver det meldt ud, at den danske prins alligevel kommer til at være med, når hans mosters mand stedes til hvile ifølge BILLED-BLADET.

– Det bliver alligevel muligt for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim at deltage i kong Konstantins begravelse, oplyser kongehusets kommunikationsafdeling.

Kongelige familie deltager

Her uddybes det yderligere, at det altså er lykkedes prins Joachim at ændre på sine planer, så det blev muligt.

Ud over prins Joachim vil også dronningen, kronprins Frederik og prinsesse Benedikte deltage.

Kong Konstantin døde den 10. januar i en alder af 82 år, efter han var blevet ramt af et slagtilfælde i sit hjem.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Kongen beholdt titel

Han var gift med dronningens søster, dronning Anne-Marie, og var konge af Grækenland i årene 1964-1967.

Her blev han afsat ved et militærkup, som han forsøgte at slå igen imod, men det lykkedes ikke, og han blev tvunget i eksil med sin hustru.

Selv om han altså i praksis ikke har været konge i mange år, så beholdt han dog sin titel til sin død.

Begravelse bliver privat

Mandag bliver han dog begravet som privatperson og får dermed ikke en statsbegravelse

Kong Konstantin efterlader sig sin danske hustru, fem børn og ni børnebørn.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe efter tabet af kong Konstantin: Deler rørende ord til søsteren

Hvor er det godt, at prins Joachim kunne deltage alligevel!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!