“Roses” tragiske skæbne efter ‘Fint skal det være’ – kort efter tv-succesen var hendes dage talte

Når det drejer sig om tv-serier, så findes der nogle, som går over i historien.

De historier der virkelig rører os dybt og kan noget særligt, og som uanset hvor mange år der er gået, siden de først blev sendt, fortsætter med at vække en bestemt følelse i os alle.

En serie som er elsket lige så meget i dag, som da den blev sendt første gang, er serien ‘Fint skal det være’.

I serien følger seerne den fisefornemme kvinde Hyacinth Bucket (Udtales Bouquet), der sætter et skræk i hele nabolaget.

Hun vil have, at alt foregår på sin måde og intet må forstyrre den perfekte facade.

Men en person som hele tiden virker til at stå i skudlinjen for Hyacinths angreb er søsteren Rose.

I serien ser man hende forelske sig i den ene mand efter den anden, mens hun hele tiden drømmer om den store kærlighed.

Men skuespilleren Mary Millar, som spillede rollen i længst tid, fik alt andet end en lykkelig slutning.

Britisk humor når det er allerbedst.

Ja, sådan kan man uden at tøve beskrive komedieserien ‘Fint skal det være’.

Patricia Routledge spillede hovedrollen som den bestemte Hyacinth Bucket, der holder alle naboerne i et jerngreb.

Hun har sine meninger og vil altid have, at hendes perfekte facade holder sig perfekt, og ingen udefrakommende må komme og forstyrre hendes verden.

Foto: TV4/Cmore

Midt i alt det kan hendes mand Richard kun se opgivende til, mens hans hustru vikler sig ud i den ene pinlige situation efter den anden.

Men der findes en gruppe, som konstant tester Hyacinths tålmodighed: Resten af hendes familie.

Udover manden Richard og deres søn Sheridan har Hyacinth tre søstre: Daisy, Violet og Rose.

‘Fint skal det være’-søstre og Hyacinth Bucket

Alle søstrene som er opkaldt efter forskellige blomstre er på mange måder meget forskellige.

Violet har giftet sig til rigdom, og hende taler Hyacinth tit om.

Daisy lever i et kærlighedsløst ægteskab sammen med Onslow, som gerne flygter, når hun ligger op til kys og intime stunder.

Og Rose er en håbløs romantiker.

I hvert afsnit ser seerne, hvordan Rose dåner over den ene mand efter den anden, og hvordan hun er sikker på, at enhver mand er anderledes end de tidligere.

Hun er sine søstres totale modsætning og er ikke bleg for at nyde livet og alle muligheder for ægte kærlighed.

Men for dem der har set ‘Fint skal det være’, så ved man, at Rose ændrede form gennem seriens levetid.

Mary Millar spillede søsteren Rose i ‘Fint skal det være’

I de seks første afsnit blev karakteren spillet af den britiske skuespiller Shirley Stelfox.

Den korte tid i serien skyldes, at Shirley Stelfox allerede havde skrevet inden på serien ‘Making pout’, inden hun forlod ‘Fint skal det være’, skriver Looper.com.

Foto: Shirley Stelfox (til venstre) spillede først Rose i ‘Fint skal det være’. Foto: TV4/Cmore

I stedet blev stjernen erstattet af Mary Millar, som spillede Rose indtil serien sluttede i 1995.

Og inden Mary kom ind i serien, havde hun allerede en gedigen karriere.

Allerede som barn voksede skuespilleren op i rampelyset.

Begge hendes forældre, Horace og Irene Wetton, var kendte sangere.

Efternavnet Millar havde hendes mor inden ægteskabet, og Mary tog det i stedet for Wetton, skriver Independent.

Foto: TV4/Cmore

På det tidspunkt havde hun allerede været med i en række musicaler på West End og var blandt andet Julie Andrews dubleant i ‘Camelot’ i 1960’erne, skriver The Sun.

Senere spillede hun desuden rollen som Mrs Potts i musicalopsætningen af ‘Skønheden og Udyret’.

‘Fint skal det være’-Mary Millar fik dødsdom

Men midt under produktionen blev Mary tvunget til at indstille alt.

Hendes helbred blev værre, og hun måtte forlade rollen i musicalen på grund af ‘Helbredsproblemer’, som det først blev kaldt.

Men bare kort tid efter kom mareridtsbeskeden.

Mary Millar blev diagnostiseret med kræft i æggestokkene og allerede senere det år døde den elskede tv-stjerne. Det skete den 10. november 1998.

Foto: TV4/Cmore

62 år gammel sov ‘Fint skal det være’-stjernen ind.

Mary Millar giftede sig en gang i livet med Rafael Frame og sammen fik de en datter.

Elskede Mary, hvil i fred. Dit liv sluttede alt for tidligt! Håber du har det godt, hvor end du er!