Saba taler ud om kritik efter Grand Prix-sejr: Nu taler hun ud om den hårde tone

Sangerinden Saba vandt Melodi Grand Prix i februar, og siden da har hun måttet tackle hård kritik på grund af afgørelsen den aften.

Det var en af de rigtig store aftener i sangerinden Sabas liv, da hun tilbage i februar vandt Melodi Grand Prix med sangen “Sand”.

Dog blev hun efterfølgende også mødt af hård kritik over sin sejr, da seertallene pegede på Basim som vinder, mens juryens afgørelse altså faldt ud til hendes fordel.

Det har været noget, som den 26-årige sangerinde har skullet tackle, og nu sætter hun ord på de følelser, som det har vakt.

– Det har været overvældende og selvfølgelig også en blandet fornøjelse. Man går jo ind i noget, hvor man godt ved, at folk har sine favoritter, og man kan ikke være alles favorit eller alles bedste ven, siger Saba til Newsner Danmark.

Tonen er hård

Derfor erkender Saba blankt, at hun har måtte lægge person til en masse debat, men at der nu er kommet lidt mere ro på frem til Eurovision Song Contest i maj.

Personligt har hun prøvet ikke at gå for meget ind i, hvad der er blevet skrevet, for resultatet står jo til troende, og dermed er hun vinder af konkurrencen.

–Præmissen er jo, at det både er en jury og seere, der afgør det, så det er ikke så meget på den del, det er mere, hvordan jeg synes, de sociale medier, at tonen der er blevet hård med tiden, siger hun ærligt.

Saba
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

Døre åbner sig

Saba har heldigvis et godt hold bag sig forud for Eurovision Song Contest i maj, hvor de nu skal have sat sceneshowet op til at optræde i Malmø.

Samtidig har den unge sangerinde også kunnet mærke, at der er åbnet nye døre for hende, efter hun har taget sejren hjem i den danske konkurrence.

– Det er klart, at man fra den ene dag til den anden er blevet et ansigt også i branchen, hvor folk begynder at kigge hen imod mig og stille spørgsmål om, hvad der skal ske, siger Saba.

Saba har diagnose

Dermed er der helt klart spændende tilbud, som det bliver relevant for sangerinden at tage stilling til, når Eurovosion Song Contest er løbet af stabelen.

Saba har desuden tidligere været åben omkring, at hun lider af en bipolar lidelse, der betyder, at hun kan svinge enormt i sin sindstilstand.

Vi ønsker Saba held og lykke i Eurovision Song Contest!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!