Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Tina og Leif fra ‘Landmand søger kærlighed’ flyttede sammen for et år siden: Sådan går det nu

Det er nu et år siden, at parret flyttede sammen.

Der var gnister og skøn kemi lige fra starten, da Tina og Leif begyndte at bruge en masse tid sammen i ‘Landmand søger kærlighed’ sidste år.

En stigende husleje på Tinas ejendom fik Leif til at spørge, om hun ikke bare skulle flytte ind hos ham på gården, og det tilbud kunne Tina ikke stå for.

Som altid kan der være lidt knas, når man lige skal lære hinandens vaner og dagligdag, hvilket parret også kunne mærke.

Eksempelvis kunne Tina fortælle, at Leif meget hurtigt fik forbud mod at vaske tøj, da han bare blandede alt tøjet sammen.

Læs mere: Ren lykke: Tina og Leif fra ‘Landmand søger kærlighed’ afslører ny detalje fra forholdet

Nu har parret så næsten boet sammen i et års tid, og derfor kan Leif og Tina fortælle, hvordan det går dem nu.

Artiklen fortsætter under billedet…

Leif
Leif og Tina. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Er faldet godt til

Det fortæller de i et interview med Billed-Bladet.

Og heldigvis lader der til at være enighed om, at parret har det strålende, for da Leif er hurtig til at svare, at det går godt, så bakker Tina det efterfølgende op.

– Det synes jeg også. Der er ved at komme en hverdag. Indimellem har vi også op- og nedture, men jeg er glad for at bo her og er faldet godt til, udtaler hun til mediet.

Der er selvfølgelig stadig de små ting, der driller i hverdagen, men overordnet set har parret det godt.

I begyndelsen af 2023 kunne Leif og Tina afsløre, at kærligheden faktisk var så stor på gården, at de overvejede at åbne den op for plejebørn.

Det virker det umiddelbart ikke til, at de er gået videre med, men der har dog været en “familieforøgelse”.

Til mediet fortæller de, at der er kommet et lille føl til gården, hvilket Leif grinende kan afsløre, også betyder mindre opmærksomhed til ham.

Læs mere: Tina og Leif fra ‘Landmand søger kærlighed’ tager stort skridt: Overvejer familieforøgelse

Hvor er det skønt at høre. Lad os sende Leif og Tina en sød hilsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.