Ny duet mellem Elvis og datteren Lisa Marie indspillet – Omkvædet får hårene til at rejse sig på armene

Elvis Presley forlod livet for mere end 40 år siden.

Men selvom der er gået over fire årtier siden The Kings bortgang, er hans musik i højeste grad levende. Nye generationer opdager konstant hans mageløse bagkatalog, som er solgt i over en milliard eksempler verden over.

Sange som ”All Shook Up”, ”Jailhouse Rock”, ”That’s All Right”, ”Hound Dog”, ”Heartbreak Hotel”, ”Love Me Tender”, ”In the Ghetto”… ja, jeg kan faktisk fortsætte hele dagen – har for evigt en plads i rockhistorien.

Og nu kan vi smide endnu en version på den fantastiske liste.

Elvis Presley
Foto: Youtube

Lisa Marie og Elvis Presley synger Where No One Stands Alone

Det er den klassiske gospel-sang “Where No One Stands Alone” af Elvis Presley,som nu har fået nyt liv i en helt anderledes indspilning.

For Lisa Marie Presley, Elvis’ datter, er savnet efter faren stort. Jeg kan kun forestille mig, hvor stort savnet må være efter hendes far, og jeg synes, at det kommer godt til udtryk i denne sang. Lisa Marie har nemlig indspillet en duet sammen med sin far. Den nye version af sangen blev indspillet tidligere i august, og har allerede fået flere hundredetusinde visninger på nettet.

For nyligt gæstede Lisa Marie det britiske program “Lorraine” og fortalte i et interview om savnet efter Elvis.

Elvis Presley, Lisa Marie
Foto: Youtube

– Jeg vil ikke sige, at jeg taler med ham. Jeg husker bare alt. Det er sådan, at jeg kan tage et hvilket som helst minde frem. Så spørger jeg om hjælp, hvilket også var tilfældet med den her indspilning. Jeg følte lidt, at en hånd kom ned og lagde sig på mig, sagde hun i interviewet hos Lorraine.

Elvis Lisa Marie Presley
Foto: Youtube

Nu har hun altså indspillet en duet med hjælp af ny teknik og gamle indspilninger fra sin fars tid. Og resultatet er virkelig utroligt følelsesladet! “Æblet falder ikke langt fra stammen”, siger et gammelt ordsprog…

Her kan man se klippet fra indspilningen af sangen. Glem ikke at dele videoen videre til dine venner, hvis du også synes at alle bør se og lytte til dette. Tak for dette, Lisa Marie! Længe leve Kongen!