15-årig pige udsat for væmmeligt overfald – nu leder politiet efter mand med mørkt skæg

Søndag aften blev en 15-årig pige overfaldet af en ukendt mand ved et busstoppested i Søften.

En 15-årig pige var søndag aften ude for en ubehagelig oplevelse ved et stoppested på Grønhøjvej i Søften ved Hinnerup.

Omkring klokken 19.55 kom en ukendt mand hen til pigen og spurgte på engelsk, hvornår bussen kørte.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Pigen rejste sig for at gå hen og kigge på busplanen. Men manden fulgte efter, tog fat i pigen og begyndte at beføle hende på kroppen.

Det lykkedes dog pigen at vriste sig fri og løbe fra stedet.

Manden beskrives som:

  • 30 – 35 år.
  • 180 – 185 centimeter høj.
  • Spinkel/almindelig af bygning.
  • Mørkt hår og skæg på hage og kæbe.
  • Formentlig af mellemøstlig oprindelse.
  • Var klædt i sort jakke med lynlås på den øverste del af begge ærmer. Under jakken havde han en mørk hættetrøje på, hvor hætten var trukket op over hovedet. Bar sorte cowboybukser og sorte fingervanter af strik.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner, som kan have set manden i området ved busstoppestedet på Grønhøjvej i Søften ved 20-tiden søndag aften.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så politiet kan finde manden!