4-årig kalder ensom mand “gammel mand” i butikken – da moderen hører hans svar, er hun helt målløs

Det er både på godt og ondt, at børn siger tingene lige ud uden at tænke sig om.

Småbørn er eksempelvis ikke bange for at kommentere på fremmede menneskers udseende højt foran de pågældende personer, hvilket normalt kan resultere i flove forældre.

Den amerikanske mor Tara Wood var parat til at sige stop til sin fireårige datter efter en uhøflig kommentar i det lokale supermarked.

Men før hun nåede at irettesætte sit barn, svarede den ensomme mand, som datteren kaldte en “gammel mand”.

Tara Wood var på indkøb med sin lille fireårige datter Norah forud for datterens fødselsdag.

Tara havde tidligere bemærket sin datters evne til at reflektere over alder og andre komplekse ting i livet.

Men det, der var ved at ske i supermarkedet, kom til at påvirke Tara i stor stil.

Foto:  Facebook/Tara Wood

Moderen blev så rørt, at hun delte hændelsen på de sociale medier.

I et opslag på Facebook skrev hun:

“Dagen før min datter Norahs fire års fødselsdag fortalte hun mig noget bemærkelsesværdigt. Jeg havde lige hentet hende fra børnehaven, da hun gjorde mig opmærksom på en ældre person, der gik hen over parkeringspladsen.

Hun forklarede, at hun havde en svaghed for ældre mennesker:

‘Jeg kan godt lide gamle mennesker, fordi de går så langsomt, som jeg gør, og de har lige så glat hud, som jeg har. De skal snart alle sammen dø, så jeg vil give dem al den kærlighed, jeg kan, før de dør‘, sagde hun.

Foto:  Facebook/Tara Wood

Kaldte manden “gammel mand”

Jeg undrede mig over hendes betænksomhed og empati og lavede et opslag om hendes ord på Facebook, da vi kom hjem.

På det tidspunkt anede jeg ikke, hvor meget hun egentlig mente det.

Næste dag – på hendes fødselsdag – igen på vej hjem fra skole, spurgte hun, om vi kunne stoppe i butikken for at købe fødselsdagskager, som hende og hendes søskende kunne nyde efter middagen. Og hvordan siger man nej til et fødselsdagsbarn?

Jeg satte Norah og hendes lillesøster i en af ​​de store indkøbskurve, der var formet som en bil, og gik direkte mod kagerne.

Efter at vi havde spist vores småkager, stoppede jeg ved et billede, der fangede min opmærksomhed.

Mens jeg havde travlt med at sortere de produkter fra, som tidligere havde fanget min interesse, så jeg Norah rejse sig i indkøbskurven, pege og triumferende: ‘Hej, gamle mand! Det er min fødselsdag i dag!’

Manden var ældre, hans ansigt udtryksløst og han havde store øjenbryn.

Før jeg nåede at berolige ham, fordi hun kaldte ham ‘gammel mand’, stoppede han og vendte sig mod hende.

Hvis han på nogen måde blev forstyrret af hendes uhøflige opførsel, viste han det ikke.

Hans udtryk blev blødere, og han svarede: ‘Hej, lille dame! Og hvor gammel bliver du i dag?’

De talte sammen i et par minutter, han sagde ’tillykke med fødselsdagen’, og vi gik hver til sit. Vi mødte manden igen et stykke tid efter og henvendte os til ham.

‘Undskyld mig hr? Det er Norah, og hun vil vide, om du vil stille op til et billede med hende til hendes fødselsdag?’ Manden gik fra at se forvirret ud til derefter at se glad og spændt ud.

Han tog et skridt tilbage, lænede sig op ad sin indkøbskurv og lagde den ene hånd på brystet og spurgte: ‘Et billede? Med mig?’ Norah svarede straks: ‘Ja, til min fødselsdag!’

Foto:  Facebook/Tara Wood

Tog et billede sammen

Manden var klar til at tage et billede med hende. Jeg trak min iPhone frem og de poserede sammen. Hun lagde sin bløde hånd på hans. Han så på hende i stilhed med funklende øjne.

Jeg spurgte om hans navn, og han fortalte mig, at han hed Dan. I den magi, der opstod der i kassekøen, dannede der sig en kø bag os, men alle var ligeglade.

Norah og Dan lagde næsten ikke mærke til, at de talte, som om de havde kendt hinanden hele deres liv. Efter et par minutter takkede jeg Dan, fordi han tog sig tid til os.

Han blev meget tårevædet og sagde: ‘Nej, tak til jer. Det har været den bedste dag i meget lang tid. Du har gjort mig så glad, Norah.’

De krammede igen og så forlod vi butikken. Norah holdt øje med ham, indtil han var ude af vores syn.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var rørt til tårer efter dette møde.

Jeg blev fuldstændig overrasket over denne begivenhed og tænkte, at nogle af mine Facebook-følgere også ville blive berørt. Jeg lagde historien på Facebook sammen med et billede.

Senere samme aften modtog jeg en besked fra en lokal følger, som genkendte Dan.

Hans kone, Mary, var gået bort et par måneder tidligere, og han havde været ensom siden sin elskedes bortgang.

Hun ville have mig til at vide, at han med garanti ville blive ramt lige i hjertet af min lille datters gestus. At han havde brug for det og aldrig vil glemme det.

Jeg bad om Dans telefonnummer og ringede til ham et par dage senere.

Herefter besøgte vi Dans lille hyggelige hus – hvor billeder og minder om hans elskede Mary stadig stolt blev vist frem.

Han var blevet klippet, havde barberet sit skæg og havde en blazer og loafers på. Han så næsten ti år yngre ud.

Han havde stillet et børnebord, papir og farveblyanter frem til Norah. Han tænkte på, om han måske ville tegne nogle tegninger, som han kunne sætte op på køleskabet.

Hun var naturligvis glad og begyndte at tegne. Til sidst tilbragte vi næsten tre timer hos Dan.

Han var tålmodig og meget venlig over for min datter, som hele tiden var i bevægelse, skriver mor Norah.

Et uventet venskab

Ikke helt uventet gik moderens opslag viralt og rørte mange mennesker dybt. Men den smukke historie slutter ikke der.

Hendes fire-årige datter Norah og Dan udviklede et venskab, som de formåede at holde i live. De har endda fejret det amerikanske Thanksgiving sammen.

Nu spørger Norah om Dan hver dag. Hun bekymrer sig om ham. ‘Gad vide om han er ensom, kold eller har ost til sine sandwich?’ Hun vil have ham til at have det godt. At han skulle føle sig elsket.

“Gjorde mig hel”

Dan tænker også på Norah. Efter at vi hang ud for nylig, fortalte han mig, at han knap sov en hel nat efter hans kone døde. Men efter Norah har han sovet godt hver nat.

“Norah har gjort mig hel,” sagde han.

Tænk hvis flere mennesker med gode intentioner kunne se verden med børns øjne. Det ville gøre flere mennesker glade og mindre ensomme.

En utrolig fin historie, der viser, at venskab ingen alder har.Del gerne artiklen, så flere kan blive inspirerede til at gøre det samme.