Modelfoto: Shutterstock

9-årig pige forsøgt lokket med slik – nu leder politiet efter fremmed mand i ridset bil

Onsdag morgen opsøgte en fremmed mand en niårig pige i Ølstykke. Nu leder politiet efter ham.

En niårig pige havde en ubehagelig oplevelse onsdag morgen, da hun var på vej i skole omkring klokken 7.30.

En fremmed mand forsøgte at stoppe hende og tilbød hende slik på Skrædderbakken i Ølstykke.

Det skriver sn.dk.

Pigen takkede nej og cyklede hurtigt videre. Derefter ringede hun til sin mor, som anmeldte hændelsen til politiet.

Manden kørte efterfølgende i retning mod Jyllinge.

Han kørte i en bil, som pigen har beskrevet som en mørk kassevogn, muligvis en Mercedes-Benz Vito med ridser på siden. Bagsmækken bestod af to døre, og bilen havde ingen ruder i den bagerste del.

Modelfoto: Shutterstock

Manden beskrives som:

  • Dansk af udseende.
  • Skaldet og med skægstubbe.
  • Klædt i sort tanktop.
  • Tatoveret på begge arme.

Hvis du har oplysninger om manden eller bilen, kan du kontakte Nordsjællands Politi på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så politiet kan finde manden!