Alvorlig voldssag: Genkender du mændene på billedet?

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde to unge mænd, som begge er efterlyst i forbindelse med en alvorlig voldssag i oktober.

Nordjyllands Politi søger vidner i forbindelse med en voldsepisode, som fandt sted i Aalborg den 14. oktober 2018.

Her blev en ung mand sparket i ansigtet i Ny Mølle Stræde ved Jomfru Ane Gade omkring klokken 05.10.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Nu offentliggør politiet billeder af de to gerningsmænd samt et billede af selve sparket. De håber nemlig på, at komme i kontakt med vidner, som kan genkende mændene.

– Vi har indtil videre ikke selv kunnet finde gerningsmændene, men vi kan se på videoovervågning, at der er flere vidner til stede under voldsepisoden. Derfor håber vi at få kontakt til disse vidner eller andre, der kan genkende den sparkende gerningsmand og den medgerningsmand, som han fulgtes med, siger Kenneth Rodam, politikommissær ved Nordjyllands Politi.

På billederne kan man se gerningsmand A og B, samt forurettede og en fjerde person. Dette er et vidne, som fulgtes med forurettede og er blevet afhørt i sagen.

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi

Gerningsmand A beskrives som:
– 20 – 30 år.
– Østeuropæisk udseende.
– Cirka 180 – 190 centimeter høj.
– Mørkt hår.
– Muskuløs af bygning.
– Klædt i sort dunjakke.

Gerningsmand B beskrives som:
– 20 – 30 år.
– Østeuropæisk udseende.
– Cirka 190 centimeter høj eller højere.
– Mørkt hår.
– Almindelig af bygning.
– Talte engelsk.
– Klædt i blå/sort lang frakke.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så politiet kan opklare denne frygtelige voldssag!