Foto: Shutterstock

Ansatte med skøn overraskelse til beboere: Demente får egen bar på plejehjem

På plejehjem rundt omkring i Danmark forsøger personalet at skabe så gode og hyggelige rammer som muligt. På et plejehjem i Randers har de valgt at lave en bar til beboerne.

Bare fordi man er på plejehjem, så behøver det hele ikke være så trist. Det beviser et plejehjem i Randers i den grad.

For der skal ikke bare være klassiske aktiviteter for de ældre demente beboer på afdelingen ‘Solskinnen’ på plejehjemmet Rosenvænget.

Her holder 11 demente beboere til, og de ansatte på plejehjemmet har frivilligt sørget for at få bygget en bar til beboerne.

Så fra nu af bliver der hver fredag budt op til dans, musik og drinks. Men i forhold til en normal bar ude i byen, så er der ingen alkohol i drinksene her.

– Vi ved hvor stor betydning det har for de ældre og de pårørende at få deres egen bar. En anden afdeling har en allerede og her har flere af vores brugere benyttet den. Men nu har vi sørget for, at de selv har én. Det er mere trygt og giver dem et bedre fællesskab, siger Merethe Munkholm til Din Avis på vegne af de ansatte i afdelingen.

Musik og dans

Udover festlige og farverige drinks er der musik på programmet. Det giver ikke bare en god stemning, men får også de ældre ud på dansegulvet, hvor de får bevæget sig.

Plejehjemmet i Randers er ikke det eneste sted, hvor der er blevet lavet en par til ældre. Et plejecenter i Esbjerg kunne tilbage i april fortælle, hvordan de har indrettet et klassisk brunt værtshus til deres beboere.

Hvad synes du om, at de ældre på plejehjemmet får en bar? Kom gerne med dine tanker i artiklens kommentarspor på Facebook.