Blotter onanerer foran 16-årig pige i tog – så giver hun ham ren besked

En 16-årig pige fra Højby sj. anmeldte mandag eftermiddag, at hun kort forinden havde befundet sig i toget, som holdt ved Nykøbing Station.

Her var en mand kommet hen til pigen. Manden lynede sine bukser ned og masturberede foran hende. Pigen var alene i den ende af toget.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Dette ville den unge pige dog ikke finde sig i:

– Pigen blev vred og råbte til manden, at han skulle forsvinde, så manden tog bukserne på igen og forlod toget, som stadig holdt på stationen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet efterforsker nu sagen som blufærdighedskrænkelse og forsøger at finde frem til manden.

Arkivfoto: Shutterstock

Han beskrives som:

  • Dansk af udseende.
  • 20 – 30 år gammel.
  • Omkring 190 centimeter høj.
  • Fedladen af bygning.
  • Hvid i huden.
  • Sort, kort hår.
  • Klædt i sort t-shirt, grå trøje med lynlås og sorte bukser.
  • Medbragte sort taske med rød skrift.

Hvis du har oplevet noget lignende eller set den beskrevne mand, kan du kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde blotteren!