Brandvæsnet rykkede ud: Overfaldet med stenkast

Brandmænd er vant til et hårdt arbejde. De rykker ud til nogle af menneskets hårdeste oplevelser, og her kæmper de ikke blot for at slukke brænde, men også for at redde liv. Det er ikke alle, som er klar på at løbe ind i en brændende bygning for at redde andre, men det er brandmænd.

Da brandvæsnet natten til mandag rykkede ud for at slukke en brændende knallert i Silkeborg, havde de ikke regnet med den velkomst de fik.

De blev mødt af unge, som kastede sten på dem.

Når brandvæsnet rykker ud, er det tit et spørgsmål om liv eller død, og mange mennesker har stor respekt for brandmændenes hårde arbejde og sørger for, at de kan udføre deres arbejde i fred. Da brandvæsnet i nat rykkede ud til en brændende knallert, blev de dog mødt af fire drenge, der valgte at kaste sten mod brandbilen. Det skriver TV Midtvest.

– De tre andre formår at stikke af, men den ene unge mand bliver anholdt og sigtet for brandstiftelse og hærværk, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen, til TV Midtvest.

Den anholdte er 17 år og fra Silkeborg.

Ifølge Ekstra Bladet drejede det sig i første omgang om 5-6 stenkast, men efter anholdelsen af den ene dreng bliver brandfolkene angrebet igen.

– I mellemtiden bliver brandvæsnet angrebet med sten igen, da de forlader stedet, og her bliver sprøjtebilen ramt. Vi går ud fra, at det kun er hans tre kammerater, der vender tilbage og gør det, så vi har ikke nogen fornemmelse af, at det er hele områdets unge. Heldigvis ser vi den slags sjældent i vores kreds, men det er da ekstremt træls, siger vagtchef Lars Even til Ekstra Bladet.

Ifølge TV Midtvest bliver den 17-årige dreng mandag morgen afhørt og vil blive løsladt derefter. Det er ikke lykkedes politiet at finde frem til de tre andre drenge endnu.

Heldigvis kom ingen mennesker til skade under stenkastene, men der kom store buler i brandbilerne.

Foto: Pxhere – brandbilen på billedet har intet med sagen at gøre.