Corona-pressemøde efter stigende smitte: Alle danskere over 50 kan tilbydes fjerde stik

De fleste danskere har den seneste tid kunne glemme alt om covid-19, da der nærmest ingen restriktioner har været, og vi stort set lever, som vi gjorde før pandemien.

Men det er ikke noget, man bør tage for givet eller forvente varer ved.

For en ny corona-variant ved navn Omikron BA.5 er lige nu dominerende i Danmark, og det betyder, at danskerne må være påpasselige igen.

– Kontakttallet er beregnet til 1,1. Der ses en stigning i antal nye tilfælde samt i positivprocenten. Samme stigning ses i spildevandsovervågningen, men vi er fortsat på et relativt lavt niveau sammenlignet med tidligere på året, skriver sundhedsminister, Magnus Heunicke, på Twitter.

Mette Frederiksen har i dag kl. 10 indkaldt til pressemøde, hvor hun vil gøre rede for corona-strategien de kommende måneder.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt der er flere restriktioner på vej.

Men TV 2 erfarer gennem flere kilder, at alle danskere over 50 år vil blive tilbudt fjerde vacccine-stik.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.