Foto: Københavns Politi

Fængslet medlem af Levakovic-familien på flugt – nu advarer politiet

Opdatering den 30. September 2019: Den efterlyste blev genkendt og anholdt på Vesterbro i København den 29. september. Vi har valgt at slette billeder og navn, da efterlysningen ikke længere er aktuel.

Københavns Politi efterlyser en 45-årig mand, som er flygtet i forbindelse med et hospitalsbesøg på Bispebjerg Hospital.

Flugten fandt sted mandag den 16. september klokken 17.22, hvor han forlod stedet på bagsædet af en lys blå Jaguar X-type.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Arkivfoto: Shutterstock

Bilen var svensk indregistreret med registreringsnummer UHG 124.

Manden sad fængslet for blandt andet røveri. Han vurderes ikke umiddelbart at være farlig.

Hvis man som borger møder ham, skal man dog ikke forsøge at pågribe ham, men bedes i stedet om straks at kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde den efterlyste mand.