Foto: Østjyllands Politi/Privat

Forældrenes bøn til danskerne: Hjælp os med at finde Steffen

Opdatering den 12. marts 2019: Vi har valgt at slette billederne, da Steffen er blevet fundet.

27-årige Steffen forsvandt efter en julefrokost den 1. december, og siden har både politiet og private ledt efter ham. Familien har endnu ikke opgivet håbet om at finde ham.

For de fleste mennesker er december en dejlig tid med masser af varme og glæde, men ægteparret Rene Dam Jensen og Birgitte Dam Christensen har i år gennemgået deres livs mareridt.

Rene Dam Jensens 27-årige søn Steffen Dam Jensen forsvandt den 1. december efter en julefrokost i Aarhus. Efter flere dages intensiv eftersøgning valgte politiet at dele nye billeder af forsvundne Steffen, men han er endnu ikke fundet.

– Vi har haft det skrækkeligt. Helt forfærdeligt. Vi har ikke haft noget liv. Det har stået fuldstændig på standby. Hvis vi har haft lidt overskud (Dokk1 i Aarhus, red.), er vi kørt herind, og så er vi kørt hjem igen og har barrikaderet os bag nedrullede gardiner, siger Rene Dam Jensen til TV2 Østjylland.

Selvom ægteparret ved, at håbet for at finde Steffen er spinkelt, så fortsætter de med at lede efter deres søn, og de er ude tre til fire gange om ugen.

Politiet har flere gange opfordret borgerne til at henvende sig, hvis de har informationer om Steffen, og det samme håber familien, at danskerne vil gøre. De forsøger selv at finde ham, og derfor leder de sammen med Missing People efter ham på lørdag i en storstilet eftersøgning.

– Vi håber, der kommer mange mennesker og hjælper os – på vandet især. Har man en halv time, så brug den halve time. Det vil gøre nogle mennesker meget taknemmelige, siger hans far til TV2 Østjylland og tilføjer:

– Det kunne være rart at få det lukket på lørdag.

Hvor er den en forfærdelig situation familien går igennem. Nu hjælpes vi ad med at dele dette, så familiens budskab bliver spredt og der forhåbenligt kommer mange og hjælper med at lede efter Steffen.