Frem med hue og vanter: Sne på vej juleaftensdag

Mange forbinder jul og hygge med sne, og for dem er det et drømmescenarie at stå op til et smukt hvidt landskab til jul. Den drøm kan i nogen grad blive opfyldt, viser de nyeste prognoser fra DMI.

Der er nemlig udsigt til koldere vejr og regn, der måske kan blive til en smule hvidt.

– Vi får koldere luft og det starter som regn lille juleaften, hvor temperaturen vil begynde at falde, forklarer Martin Lindberg, som er vagtchef hos DMI til Newsner.

Natten til juleaften fortsætter regnen, og der kan muligvis komme slud, og det er ikke umuligt, at der også vil falde sne.

– Jeg tror ikke, det vil lægge sig, men det er stadig sjovt med lidt hvidt i luften, når det er jul, siger Martin Lindberg, som er vagtchef hos DMI til Newsner.

Han forklarer dog, at der stadig er stor usikkerhed i prognoserne, og man skal vente i op til to dage, før man kan tyde noget mere sikkert.

Store krav for at vi kan få “hvid” jul

Danskerne skal dog endnu ikke finde kælken frem. Der skal en del til for, at vi kan få en reel “hvid” jul. Ifølge DMI der nogle helt specifikke krav:

Mere end 90 procent af Danmark skal være dækket af sne d. 24. december om eftermiddagen og snedybden skal være mere end en ½ cm, skriver de.

– Jeg tror stadigvæk, det er lidt for mildt vejr for rigtig sne, og om der kan komme mere sne i løbet af juleweekenden er ikke til at tyde endnu, siger vagtchefen fra DMI.