Godt nyt: 90 procent af alle plejehjemsbeboere har fået det første stik

De danske plejehjemsbeboere kan efterhånden ånde lette op – 90 procent af beboerne har nemlig fået det første stik i armen mod den frygtede corona-virus.

Derudover er i alt 82 procent af de danske plejehjemsbeboere færdigvaccinerede. Det oplyser Sundhedsministeriet.

Covid-vaccination af beboere og ansatte på en række plejehjem i Svendborg Kommune søndag den 3. januar 2021. Grethe Holm, vaccineres af læge Cees Stavenuiter. Storbritannien giver anden dose af coronavaccinen efter 12 uger i stedet for de anbefalede tre. Det sker for at vaccinere flere. Danmark afventer erfaringer. Det skriver Ritzau, søndag den 3. januar 2021. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

– Antal nye smittede og dødsfald på plejehjem er faldet markant siden nytår. Vigtig første skridt i vaccinestrategien: At beskytte dem med størst risiko for alvorlige sygdomsforløb eller død med COVID, skriver Sundhedsministeriet i en tweet.

Langt vej endnu for hele landet

På landsplan er der dog et stykke endnu, før alle borgere er vaccinerede. Sundhedsstyrelsen oplyser, at hvis man ser på tallene for hele landet, så har 273.981 danskere påbegyndt deres vaccination og har fået det første stik.

– Det svarer til 4,70 % af befolkningen. De fem regioner har udnyttet 89 % af de modtagne vaccinedoser, skriver sundhedsstyrelsen på Twitter.

For at corona-smitten kan holdes under kontrol, skal vi i Danmark have en flokimmunitet på 60–70 procent. Det kræver altså, at en del flere danskere bliver vaccineret, før vi kan tale om den såkaldte flokimmunitet.

Sundhedsstyrelsen meddelte dog for nyligt, at vi i Danmark får flere vacciner end forventet. Helt konkret vil der blive modtaget 900.000 flere doser.

– og det betyder så, at vi nu kan forvente at have vaccineret alle, der ønsker det, ved udgangen af uge 25, dvs. senest d. 27. juni. Dermed vil størstedelen af befolkningen være færdigvaccineret, når vi når frem til sommerferien fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm i en pressemeddelse.

Er du interesseret i at læse mere om, hvordan vaccinationstilslutningen er i Danmark, kan du klikke her.

Hvis alt går efter planen, kan vi altså mod sommeren se frem til en form for genåbning. Hvad tænker du om dette? Del gerne din holdning med os i kommentarfeltet.