Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Ny aftale: Nu skal sygemeldte til færre samtaler på jobcentret

Fremover skal sygemeldte nu til langt færre samtaler på deres jobcenter.

Alle kender dem, og de fleste har nok også en holdning til dem.

Måske har du selv stået i en situation, hvor du har stiftet bekendtskab med dit lokale jobcenter.

I så fald ved du også, at der er en hel del, man skal holde styr på.

Det kan eksempelvis være alt fra ting, der skal udfyldes til møder og telefonsamtaler osv.

Værre bliver det så, hvis der samtidig lige bliver smidt en sygemelding ind i puljen, for så er der lige pludselig det mere, som der skal jongleres med.

Hvis du eksempelvis er sygemeldt med stress, så skal du både forsøge at passe på dig selv, så du kan blive rask igen, samtidig med at du går med den her dårlige samvittighed over, at du er syg og overskuddet er forsvundet, og så til sidst bliver du så også lige indkaldt til en masse samtaler med jobcentret.

Nu skal en ny aftale dog tage mere hensyn til den enkelte borger.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jobcenter
Jobcenter. Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Langt færre samtaler

Fremadrettet skal sygemeldte borgere til langt færre samtaler med jobcentret.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

–  Syge borgere med ukomplicerede forløb skal nu i langt mindre grad i jobcentret – nu skærer vi for alvor ned på meningsløse møder og papirarbejde. Vi har trukket på gode erfaringer fra blandt andet de nordjyske kommuner i frikommuneforsøget og skaber nu mulighed for en mere skræddersyet indsats for borgerne og større frihedsgrader til kommunerne, udtaler Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Det er regeringen samt SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, som står bag aftalen.

Også de forskellige beskæftigelsesordfører udtaler sig i pressemeddelelsen, og her er der enighed om, at sygdomsforløb er forskellige, og at der skal være fokus på den enkelte borger i stedet for systemet.

Ifølge pressemeddelelsen var der i 2023 440.000 borgere på sygedagpenge.

Med aftalen vil man gøre op med, at alle mødes med de samme krav. Hertil vil man skære samtalerne ned fra fire til én. I alt vurderes det at være ca. 60.000 færre samtaler om året.

I forbindelse med aftalen nævnes 10 initiativer:

  1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
  2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
  3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
  4. Forenkling af visitationskategorierne
  5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
  6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
  7. Forenkling af ”Mit sygefravær”
  8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
  9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
  10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester

Hvad tænker du om den nye aftale? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere får mulighed for at høre om den nye aftale.