Politiet bekræfter: Mand dræbt i togulykke

Torsdag aften blev en ældre mand dræbt på stedet, da han blev ramt af et tog i Nordsjælland.

En 73-årig mand mistede livet torsdag aften, da han blev kørt ned af et lokaltog ved Dronningmølle Stationsvej i Nordsjælland.

Ulykken skete omkring klokken 20.00, og den ældre mand blev dræbt på stedet.

Det skriver BT.

Manden blev påkørt ved en ubevogtet jernbaneoverskæring. Politiet mener dog ikke, at det er tekniske svigt, der var årsag til påkørslen.

Ifølge BT har politiet en teori om, at ’ulykkelige omstændigheder’ ligger bag den alvorlige togulykke.

Efter ulykken blev togtrafikken indstillet på den pågældende strækning ind til klokken 21.30.