Politiet beder danskerne om hjælp: Hvem har set denne bil?

Midt- og Vestsjællands Politi har brug for hjælp til at opklare mordsag. Derfor efterlyser de vidner, som har set denne mørkegrønne bil!

I forbindelse med drabet på Finn Steensen Ørsdahl har politiet valgt at offentliggøre et foto af en bil.

Der er tale om en mørkegrøn Range Rover årgang 1998 på papegøjeplader med registreringsnummer AZ81576. Bilen tilhørte Finn Steensen Ørsdahl, som blev dræbt i sit hjem af en ukendt gerningsmand onsdag den 13. februar 2019.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet håber, at billedet af bilen vil få borgere til at kontakte politiet, hvis nogen har set Finn Steensen Ørsdahl køre på strækningen mellem Holbæk og Gundestrup eller set bilen parkeret i Holbæk onsdag den 13. februar mellem klokken 12.30 og 16.00.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

– Siden vores udmelding i går har vi fået flere nye henvendelser fra borgere, der mener at have oplysninger i sagen. Det er vi rigtig glade for. På nuværende tidspunkt vil vi ikke sige noget om, hvad disse oplysninger går på, eller hvor mange vi har fået, og vi opfordrer fortsat vidner til at stå frem – også hvis man har viden om sagen eller en konkret mistanke til en gerningsmand,” siger vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, som er leder af efterforskningsenheden i Midt- og Vestsjællands Politi.

Hvis du har set den grønne Range Rover, eller har andre oplysninger om Finn Steensen Ørsdahls færden op til hans død, kan du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så politiet kan komme i kontakt med vidner, som kan hjælp dem med at opklare mordet på Finn!