Ritt Bjerregaard bisættes onsdag: Nu bliver hendes sidste ord afsløret

Politikeren Ritt Bjerregaard bliver bisat onsdag, og søndag kan TV-seerne så opleve hende give sit sidste interview i ‘Det sidste ord’.

Det er nu blevet offentliggjort, at Ritt Bjerregaard skal begraves den 1. februar kl. 13 fra Vester Kirkegård Nordre Kapel.

Det har længe været kendt, at det var her, kræftsyge Ritt Bjerregaard skulle stedes til hvile, og i sin biografi ‘Ovenpå’ afslørede hun, at gravstedet var gjort klar.

Det er desuden meningen, at hendes mand Søren Mørch skal ligge ved hendes side, når den tid kommer.

Ritt Bjerregaard var naturelsker

I forbindelse med Ritt Bjerregaards bisættelse oplyser familien, at man i hendes ånd er velkommen til at donere penge til Fugleværnsfonden.

Det skal være i stedet for at bringe blomster og kranse til ceremonien, for politikeren var en stor naturelsker.

Det er desuden blevet afsløret, at Ritt Bjerregaard medvirkede i Mikael Berthelsens interview-serie ‘Det sidste ord’ inden sin død.

Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

Indblik var unikt

Det vil blive sendt søndag den 5. februar kl. 20:55 på TV 2, og han afslører på forhånd, at de to mødtes flere gang i forbindelse med optagelserne.

– Hun var ikke kun optaget af at fortælle sin egen livshistorie. Hun var også bevidst om, at hun kunne give os et unikt indblik i magtens maskinrum, siger han ifølge TV 2 om programmet.

Ritt Bjerregaard har da også en mangeårig karriere at se tilbage på som politiker, hvor hun blandt andet blev undervisningsminister i en tidlig alder.

Livet skulle leves

I forbindelse med sin egen kræftsygdom, hvor hun var ramt i endetarmen, sagde hun desuden nej til forebyggende kemobehandling.

Årsagen var, at hun ikke ønskede at blive patient men hellere ville leve livet fuldt ud i den tid, hun havde tilbage.

Tidligere har Mikael Berthelsen interviewet store personligheder som Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing og Lise Nørgaard til programserien.

LÆS OGSÅ: Ritt Bjerregaard er død: Her er familiens sidste gribende ord

Vi glæder os til at se med!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!