Sarah Grünewald er knust: Har mistet sin elskede bror

Vi ved alle, at livet ikke er for evigt, men der følger altid en ubeskrivelig sorg med, når man mister – især når det gælder et nært familiemedlem.

Sarah Grünewald, der lige nu er aktuel som “Vild med dans”-vært, er netop ramt af den slags sorg.

I et opslag på Instagram, hvor hun også deler et billede af dem side om side, beskriver hun for sine 141.000 følgere, at hun har mistet sin storebror, Kai.

– Jeg vil lukke øjnene indimellem og stadig slingre ned af Vesterbro med dig i dine lange arme. Jeg vil mindes dit grin og dit høje humør, og så vil du altid være lige dér, skriver hun på Instagram.

Sagde farvel for tre uger siden

Den 36-årige “Vild med dans”-vært nåede at sige farvel til sin bror i Tyskland for tre uger siden, hvor hun var bevidst om, at det ville være sidste gang, hun ville se ham.

– D. 10/11 blev himlen så den fineste stjerne rigere.

– Vidunderlige far, ægtemand, bror, ven, søn…aller fineste storebror Kai. Til vi ses igen ♥️ Din lil’søster ♥️, skriver hun i det hjerteskærende opslag.

I opslaget beskriver hun ikke, hvordan eller hvorfor hendes storebror har mistet livet.

Sarah Grünewald har gennem adskillige år været vært på TV 2’s populære danseprogram “Vild med dans”. De seneste par år har hun delt skærm med Christiane Schaumburg-Müller.