Arkivbillede: Pxhere

Spis det ikke: Pitabrød uegnet som fødevare

Pitabrød landet over kaldes tilbage, efter der er fund af mug på produktet.

Producenten ISRASCAN/GymPoint EXPORT IMPORT tilbagekalder lige nu et parti pitabrød, da der er fund af mug på produktet. Det skriver Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om Vores Pitabrød, der er dybfrosne. De er solgt i Føtex- og Bilka-butikker i hele landet.

De tilbagekaldte pitabrød har en bedst-før-dato på: 27.12.2022, mens Lot-nummeret er 210627.

Pitabrødene kaldes tilbage, da der er risiko for mug i produktet. Fødevarestyrelsen skriver, at mugdannelse gør, at produktet er uegnet som fødevare.

Hvis du har købt den pågældende vare, så råder Fødevarestyrelsen til, at du leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller kasserer det.