Tilbage efter 23 år – Andersens Julehemmelighed bliver endelig genudsendt

Det er med julekalendere, som det er med selve julen. Man glæder sig til dem et helt år.

Og nu har TV2 afsløret, at man virkelig har noget at glæde sig til denne jul.

23 år skulle mange vente, før de nu igen kan se voksenjulekalenderen Andersens Julehemmelighed. Den havde nemlig premiere i 1993, og blev siden genudsendt en enkelt gang tilbage i 1998.

Det var faktisk en af skuespillerne i serien ved navn Søren Hauch-Fausbøll, som afslørede nyheden til HER OG NU.

“Det er dejligt, fordi den har været hemmelig i mange år. Vi møder alle sammen hele tiden folk, der spørger, ­hvornår den bliver genudsendt, men vi har ikke vidst noget,” siger han og er lige så glad som mange danskere derude i stuerne.

Det har nemlig været rettighedsproblemer, som afholdt TV2 fra at sende voksenjulekalenderen, der både er hylemorsom og faktisk også rørende.

Desuden viser det sig, at Andersens Julehemmelighed er en af de mest populære julekalendere, der nogensinde er blevet vist. Op imod 1,8 millioner danskere fulgte med, da den i løbet af decembermåneden var på sit højeste i 1993.

Så det må siges, at være på tide, at vi får denne gyldne voksenjulekalender tilbage på sendefladen.

Del gerne den dejlige nyhed med venner og bekendte, som også bare MÅ se Andersens Julehmmelighed!