Foto: Shutterstock

Travl ambulanceredder med opråb: ‘Folk ender med at dø’

Ambulanceredderne i København er under hårdt arbejdspres, og de frygter, at det blot bliver værre med tiden.

En af dem, der kan mærke presset, er ambulanceredder Emil Moll Staunsager fra Hovedstadens Beredskab, der nu kommer med et alvorligt opråb.

– Jeg er meget bekymret for mine kollegaer og patienterne, fordi vi bliver driftet alt for hårdt,. Samtidig ser vi ind i, at mange nok vil forlade os, og det er rigtig svært at tiltrække folk, fordi vilkårene er for dårlige her, fortæller han til TV 2 Lorry.

Foto: Shutterstock

Emil Moll Staunsager har arbejdet som ambulanceredder i mere end et årti, og han har derfor været med til at redde mange liv, men han ved snart ikke mere, om det er noget, han kan fortsætte med.

Han mener, at situationen er så alvorlig, at det snart kan gå udover menneskeliv.

– Jeg er meget bekymret for, at hvis man ikke forsøger at holde på ambulancereddere og effektiviserer driften, så ender det med, at der kommer til at dø folk på gaden, siger han til TV 2 Lorry.

Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger viser beregninger fra den faglige klub, at der vil mangle 180-200 ambulancereddere bare i Region Hovedstaden.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.