Tynd hund fundet alene på strand: Hvor er ejeren?

Nordjyllands Politi søger ejeren af en hund, som er fundet gående løs ved Uggerby strand i Bindslev.

Politiet beskriver hunden, der er en tæve, som meget tynd. Hun bærer ikke halsbånd og er ikke chipmærket.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De har også valgt at offentliggøre to billeder af hunden, som er sort/hvid/brun og formentlig af racen Berner Sennen.

Foto: Nordjyllands Politi

Hun blev fundet onsdag den 7. august ved 7-tiden og er efterfølgende blevet bragt til Sindal, hvor hun nu befinder sig.

Hvis du har oplysninger om hunden eller kender hendes ejer, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Foto: Nordjyllands Politi

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så hunden kan komme hjem igen!