Foto: Privatfoto

“Uappetitligt” og “ulækkert”: Billede af mad på dansk plejehjem vækker folkets vrede

Et billede af et måltid mad, som er serveret på dansk plejehjem, har i weekenden skabt forargelse og vrede hos flere. 

På den blå tallerken ligger en form for gulbrun substans med uidentificerbare klumper og en lille bleg pølse.

Sådan kan retten, som Marina Dandakis delte et billede af i weekenden, nok bedst beskrives.

Det er Marina Dandakis mormor, der har taget billedet af den uappetitlige ret, som hun fik serveret på et københavnsk plejehjem. Og billedet er nu nået ud til mange tusinde mennesker, som er forargede og vrede over måltidet, der serveres for de ældre.

LÆS OGSÅ: Kommunes beslutning: Fjerner saftevand fra de ældre – årsagen vækker stor vrede

LÆS OGSÅ: Begejstrede ældre: Plejecenter indretter værtshus for beboerne

LÆS OGSÅ: Ældre ægtepar mistede hele deres millionformue: Nu advarer politiet

Ser ikke godt ud

Flere end 8.000 mennesker har i skrivende stund delt det omtalte billede, mens lidt over 2.000 har kommenteret og reageret.

I kommentarene skriver folk blandt andet, at maden ser “ulækker”, “uappetitlig” og “kedelig” ud.

Det er Marina Dandakis 82-årige mormor, der har taget billedet. Hun bor ikke selv på det københavnske plejehjem, men kommer flere gange om ugen på besøg hos sine venner. Og her har mormoren fået øje på en ærgerlig tendens i det mad, der bliver serveret for de ældre.

– Dette i ser på billedet her er frokosten fra et af de besøg. Denne “ret” er blot en af mange lignende eksempler fra hverdagens frokoster. Grøntsager er nærmest ikke eksisterende og helt ærligt, det er ikke ligefrem noget, der får lysten til livet til at spire, når man får serveret sådan en omgang, skriver det foragede barnebarn på Facebook.

Noget galt i Danmark

Og det er ellers ikke fordi, maden er billig. I Marina Dandakis opslag kan hun informere om, at prisen for menuen ligger på de cirka 3.000 kroner om måneden.

På trods af, at beboerne ofte har rettet henvendelse for at gøre opmærksom på den lave kvalitet, er der endnu ikke gjort noget ved problemet.

– Der er selvfølgelig klaget og påtalt dette adskillige gange, men uden resultat. Derfor syntes jeg, vi skal dele dette opslag, så dem, der sidder højere oppe og bestemmer, kan få et indblik i, hvordan situationen reelt ser ud for vores ældre, skriver Marina Dandakis i sit Facebook-opslag, som Newsner har fået lov at dele.

– Der er noget galt i Danmark, afslutter hun.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Foto: Privat

Kommunen svarer

Nu har Marinas opslag fået Københavns Kommune til at reagere på kritikken. Til mediet KøbenhavnLIV, understreger områdechef hos sundheds- og omsorgsforvaltningen, Jette Bolding, at kommunen bestræber sig på at servere mad, som beboerne kan lide.

Den meget omtalte ret er faktisk en tallerken med gule ærter med tilhørende medister og sennep. En ret, som mange ældre nyder trods udseendet, ifølge Jette Bolding.

– Vi må medgive, at den konkrete ret, som består af gule ærter med medister, visuelt ikke er den mest appetitlige ret, men det er samtidig en ret, som rigtig mange af vores beboere er vokset op med og sætter stor pris på. Vi vil tage dette eksempel med videre i vores arbejde for at blive bedre til for eksempel anretning, for her ville de gule ærter nok have taget sig bedre ud, hvis de eksempelvis var serveret i en skål, siger hun til mediet.

Du kan se Marina Dandakis opslag på Facebook nedenunder eller ved at klikke her.

Jeg har en mormor på snart 80 år, hun besøger et par gange om ugen sine venner på plejehjemmet de gamles by på Østerbro,…

Posted by Marina Nichole Dandakis on Saturday, April 29, 2023

Synes du, at den mad, der bliver serveret for de ældre på plejehjemmet er i orden? Del gerne dine tanker og kommentarer på Facebook og del også gerne artiklen med dine venner.