Kommunes beslutning: Fjerner saftevand fra de ældre – årsagen vækker stor vrede

Der vil ikke længere blive serveret saftevand for de ældre i Høje-Taastrup Kommune, og i stedet vil de blive budt på vand med smag.

Der vil nu ikke længere blive serveret læskende saftevand for de ældre i Høje-Taastrup Kommune efter en ny beslutning.

I stedet vil de ældre blive tilbudt vand med smag af mynteblade, citronskiver eller limeskiver ifølge Sjællandske Nyheder.

I kølvandet på beslutningen har flere borgere på de lokale plejehjem undret sig over, hvorfor de ikke længere får serveret saftevand som vanligt.

LÆS OGSÅ: Begejstrede ældre: Plejecenter indretter værtshus for beboerne

LÆS OGSÅ: Johan døde af corona på plejehjemmet: Ankenævnet nægter erstatning

LÆS OGSÅ: Personalet forhindrede 96-årig i at tage brusebad i 4 uger – var bange for corona

– På kommunens plejehjem havde både ledere og nogle medarbejdere undret sig over, at beboerne næsten som standard får serveret saftevand ved alle måltider, siger Charlotte Kaaber, der er centerchef i Høje-Taastrup Kommune.

Foto: Shutterstock

Forbrug var forhøjet

Det er nemlig ikke almindelig praksis i hjemmeplejen, som hjælper borgere i eget hjem, og centerchefen har drøftet det med områdelederen samt daglige ledere.

Her har diætisterne så beregnet, at det gennemsnitlige forbrug af saftevand per beboer var 750 milliliter om dagen.

Beslutningen er så efterfølgende blevet truffet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, fordi forbruget simpelthen var uhensigtsmæssigt højt.

Borgere er selvstændige

Det samlede energiindtag hos de ældre beboere var nemlig forhøjet på grund af saftevanden, og så havde det også en dårlig indvirkning på deres tænder.

– Man burde have diskuteret det i bruger- og pårørenderådet eller i kostrådet og finde en løsning via dialog. Borgerne er selvstændige mennesker, siger Steen Gormsen Hansen, der er formand for Seniorrådet i Høje-Taastrup Kommune.

Han peger på, at der kunne være fundet nogle individuelle løsninger i modsætning til denne lidt dramatiske af slagsen.

Nye tider i Høje-Taastrup Kommune!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!