VEDTAGET: Norge forbyder burka og niqab i klasselokaler – gælder både elever og lærere

Nu står det klart, at Norge forbyder både burka og niqab i klasseværelser. Det vil ikke længere være tilladt at bære stof, som dækker hele ansigtet, i undervisningssituationer – hverken for elever eller lærere, skriver Bergens Tidene.

Regeringens forslag blev vedtaget med et bredt flertal i Stortinget tirsdag eftermiddag.

Det nye forbud mod heldækkende stof i undervisningen i norske skoler træder i kraft den 1. august 2018. Men Arbeidarpartiet (de norske socialdemokrater) ville have, at forbuddet også skulle gælde uden for klasselokalet i skolemiljøer. Fremskridtspartiet ville gå endnu længere og totalforbyde burka og niqab i hele det offentlige rum, skriver nyhedsbureauet TT.

Forbud kritiseres af studerende

Forbuddet har vakt stærke reaktioner blandt norske studerende. Håkan Randgaard Mikalsen, formand i studenterrådet ved Bergens Universitet, er stærkt kritisk overfor beslutningen.

– Det her er latterligt. Det er ondt at se voksne politikere slås mod vindmøller (slås mod en indbildt modstander, red.), siger han til Bergens Tidene.

Norges nye lov kommer blot en uge efter, at Folketinget besluttede at forbyde burka og niqab i det offentlige rum. Præcis som i Norge træder den nye danske lov i kraft 1. august i år.

Hvad mener du om forbuddet? Kommenter gerne, men hold en god tone!

Foto: Smarte / Shutterstock