10 simple og effektive tricks mod høfeber

Hvor er det dejligt, at foråret er kommet! Sol, varme og alle de flotte planter, som lige nu blomstrer og spirer. Mange danskere har nydt de høje temperaturer på terrassen, i parker eller på en god shoppetur i byen.

Men de mange, som lider af pollenallergi og høfeber, har også oplevet, hvor tyk luften nu er blevet af pollen – og gode råd kan vise sig dyre, hvis man ikke vil lammes helt i pollensæsonen.

Derfor er det godt at kende til nogle af de effektive og simple tricks, man kan bruge i kampen mod høfeber.

Selvfølgelig kan høfeberen ikke på magisk vis fjernes helt ved at bruge disse husmorråd – men livet med høfeber kan altså blive en hel del lettere, hvis man kender til disse tricks. Og helt ærligt, så koster ingen af metoderne ret meget at teste, så hvorfor ikke prøve dem? Især fordi de fleste allerede har remedierne i hjemmet!

Se de 10 tricks herunder – og del gerne med dine venner på Facebook, så de også kan slippe helskindet gennem pollensæsonen.

1. Spis honning

Overraskende nok kan bien faktisk være pollenallergikerens ven i nøden!

De fleste ved allerede, at honning er et fortræffeligt produkt af naturen, blandt andet som supplement til en lækker dessert i forårsvarmen, men ikke alle har opdaget, at honning også kan lindre den snue, man oplever som pollenallergiker.

Der er nemlig pollen i honning, og ved at indtage den pollen kan kroppen gøres mere modstandsdygtig overfor pollen i luften, skriver idenyt.dk.

2. Brug solbriller

Når solen skinner, benytter mange af os solbriller, når vi opholder os udendørs. Solbriller dækker jo typisk øjnene mere end et par almindelige briller – og fås i mange former og størrelser, som alle selvfølgelig skal sørge for, at man ikke bliver blændet af solen.

Men faktisk bør pollenallergikere overveje at bruge solbriller før solopgang og efter solnedgang, for det kan reducere den mængde pollen, man får i øjnene fra luften – og derved lette høfeberen!

3. Drop alkoholen

Okay, du behøver måske ikke at lade rosévinen ligge i køleskabet hele pollensæsonen, men du bør i hvert fald overveje, hvilken mængde alkohol, du indtager. For alkohol kan nemlig være med til at fremkalde de allergiske reaktioner.

4. Kap tørresnoren

Hvis du flittigt tørrer dit tøj udendørs, bør du kraftigt overveje at tørre tøjet indendørs, hvis du har pollenallergi. Pollen i luften samler sig i tøjet, når det tørres udendørs, og det kan altså kickstarte høfeberen at gå i tøj, som er tørret af sol, vind og… pollen!

5. Frem med flasken

Nej, som nævnt er alkohol ikke godt for høfeberen. Men du kan roligt finde vandflasken frem, for vand er godt for næsten alt i kroppen – og ifølge idenyt.dk hjælper det at drikke mindst 2 liter vand om dagen, da det gør næsen mindre tilstoppet.

6. Kamillete

Et af de ældste husmortricks mod flere dårligdomme er at drikke kamillete. Mange af os fik det serveret, hvis vi var lidt sløje i vores unge dage, men stadig – som fuldvoksen – kan kamillete gøre underværker for helbredet. Når det kommer til høfeber, kan en pose med kamillete være sagen. Sådan gør du ifølge idenyt.dk:

  • Lad kamilleteposen stå i vand i 3 minutter.
  • Pres vandet ud af posen.
  • Placer kamilleteposen i køleskabet i 15-30 minutter.
  • Anbring den over øjnene.
  • Vupti, din øjenirritation kan lindres!

7. Isterninger

Mange har isterninger i fryseren, når årstiden hedder sommer og man skal køles ned med kolde drinks og forfriskninger. Men du kan roligt finde isterningbakken frem allerede nu, for hvis du suger på isterninger kan det lindre den irritation i halsen, som opstår på grund af høfeberen.

Foto: Wikimedia Commons / Prattflora

8. Vaseline

Et andet klassisk produkt, som kan hjælpe med meget, er vaseline. Hvis du smører lidt vaseline under næsen, kan det faktisk fange en del af den pollen, som du ellers ville få op gennem næseborene, når du trækker vejret.

9. Gå i bad

Det er måske åbenlyst, men ved at bade hyppigt kan du vaske pollen af kroppen og ud håret. De fleste pollenallergikere har nok oplevet, hvor rart et brusebad kan være efter en lang dag udenfor!

10. Krydderier

Har du nogensinde spist krydret eller stærk mad og oplevet, hvor meget luftvejene bliver åbnet op? Du kan faktisk med fordel spise krydret mad, hvis du er ramt af høfeber og gerne vil åbne for luftgennemtrækningen i næsen.

Bonustip: Du kan også læse historien om, hvordan Ida slap af med pollenallergien – så snart hun stoppede med at spise dette.

Pollen sætter virkelig en dæmper på mange danskeres liv, så derfor er det altid godt at kende til de små fif, der kan gøre en forskel i dagligdagen. Nu står vi sammen og deler disse råd, så andre, der lider af pollenallergi, kan lære dem at kende. De vil nok takke dig for det!