Kvinde blev fundet død i sit hjem – glemt af hjemmehjælpen i en måned

En kvinde, som blev fundet død i sit hjem i Luleå i Sverige, kan have ligget død i en måned. Dette selvom kvinden skulle have haft hjemmehjælp dagligt. Nu får socialudvalget i Luleå skarp kritik af den svenske inspektion for pleje og omsorg (IVO).

Det var i sommer, at en kvinde blev fundet død i sit hjem i Luleå. Der var gået en uge, siden en bekymret pårørende kontaktede hjemmehjælpen for at spørge, hvordan det stod til.

Da kvinden blev fundet i sin lejlighed, vurderede man, at hun kunne have ligget død i en måneds tid.

Kvinden, som blev fundet død, havde ret til hjemmehjælp to gange om dagen, hvorfor den svenske inspektion for pleje og omsorg (IVO) sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor hun ikke blev opdaget tidligere.

Kan have ligget død i en måned

Ifølge udredningen fandt de planlagte hjemmehjælpsbesøg ikke sted i længere tid, før kvinden blev fundet død.

Foto: Shutterstock

Fra 4 juni sidste år og indtil hun blev fundet død den 3 juli, var der ingen dokumenterede besøg fra hjemmehjælpen. IVO udelukker derfor ikke, at kvinden havde ligget død i en måned, da hun blev fundet.

IVO ser alvorligt på det hele og konstaterer “alvorlige mangler” hvad angår dokumentation, at indsatsen ikke er fulgt op, at afvigelser ikke er rapporteret, og at den enkelte er vurderet som et ”let besøg”.

Hjemmehjælpens udeblevne besøg

Da Luleå kommune undersøgte hændelsen, blev der opdaget mangler i den hjemmehjælpsgruppe, som havde ansvaret for kvinden. Undersøgelsen blev derefter overdraget til IVO, ifølge Aftonbladet.

IVO påpeger utilstrækkelig dokumentation, indsats, som ikke blev fulgt op og urapporterede afvigelser fra hjemmehjælpens side. De retter nu skarp kritik mod socialudvalget i Luleå kommune.

Om hjemmehjælpen helt glemte kvinden eller hvad årsagen var, undersøges nu nærmere.

Ifølge driftsleder Gabriella Lindkvist Durhan, så har hjemmehjælpen vedtaget flere forholdsregler for at sikre, at lignende hændelser ikke sker, det fremgår af en pressemeddelelse ifølge Aftonbladet

“Den mest omfattende foranstaltning er, at hjemmehjælpsgruppen nu er delt i tre nye grupper med hver sin enhedsleder”.

Hvad tænker du om sådan en hændelse? Del gerne din mening og erfaring i kommentarfeltet på Facebook.