Christian Degn er udfordret: Her er hans ærlige bekendelse om at være far

TV-vært Christian Degn har været på rejse med sønnen Vagn, og her har han fundet ud af hvor stor en udfordring, det kan være at rejse med et lille barn.

Det er den store lykke, der har ramt 44-årige Christian Degn, som blev far til sønnen Vagn i sommeren 2022 på trods af dårlig sædkvalitet.

Nu lever han det skønne familieliv med sin forlovede Trine i et nyt hus i Randers og har også været ude at opleve verdenen med de to.

Men det at rejse en knapt toårig har været lidt af en udfordring for den gæve TV-vært, der nu forstår, hvorfor andre forældre ind imellem har været udfordrede.

– Det var den første store tur med Vagn. Og det lærer man også noget af. Jeg forstår pludselig godt forældre, som synes, at det måske bare er fedt at tage i Lalandia med bedsteforældrene, siger Christian Degn til BILLED-BLADET.

Kæreste blev overrasket

TV-værten måtte nemlig erkende, at der er meget at holde styr på med en lang flyrejse, men målet var at besøge nære venner, så det var anstrengelserne værd.

Under ferien i Vietnam besluttede Christian Degn sig desuden for at overraske sin kæreste på Valentinsdag den 14. februar.

Han gik nemlig til frisøren for at blive klippet, og her foreslår frisøren også, at skægget skal fjernes, hvilket Christian Degn senere ender med at fortryde.

Se billedet herunder eller klik her.

TV-vært fortrød

Mens han sidder i stolen og er godt smurt ind i barberskum bliver hans søn så begejstret, at han løber rundt og siger ho-ho, fordi han tror, far er julemanden.

Senere opdaterede Christian Degn sine følgere med forandring, hvor han understregede, at han bestemt ikke er begejstret.

– Det skulle jeg aldrig ha’ gjort! I anledningen af Valentines Day ville jeg da lige gøre mig lidt lækker for Trine – så jeg smuttede forbi frisøren her i Vietnam, skriver han på Instagram.

Se billederne herunder eller klik her.

Men det ødelagde dog ikke familieferien, som Christian Degn nød i fulde drag, selv om det altså også var en udfordring at have lille Vagn med.

Samtidig har Christian Degn løfter sløret for, hvorvidt han ønsker sig endnu et barn med kæresten Trine, efter regeringen har gjort fertilitetsbehandling gratis ved barn nummer to.

– Vagn har ikke bedt om noget endnu. Så der er også en vis alvor – for mit vedkommende – forbundet med at få barn nummer to, fordi min sædkvalitet ikke er i top, siger Christian Degn til BILLED-BLADET.

Christian Degn
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Ærlige ord fra Christian Degn!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!