Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Dario Campeotto elskede livet: Dette var hans rørende ønske om sin død

Der var et helt særligt sted, hvor Dario ville tage sine sidste skridt.

Det er ved at være præcis to uger siden, at Danmark måtte tage afsked med en kæmpe entertainer.

Dario Campeotto gik bort d. 1. april efter en lang kamp mod kræften.

Sangeren var blevet diagnosticeret tilbage i begyndelsen af 2022, hvilket fik ham til at aflyse flere koncerter med Dorthe Kollo.

– Jeg havde håbet på at opfylde de job, der er i kalenderen, men de må foreløbig udsættes. Nu må jeg bruge alle kræfter på at blive rask, skrev han dengang i en mail til Ritzau.

Dario blev efterfølgende opereret i efteråret, men gav her også udtryk for, at sygdommen havde taget hårdt på ham.

Læs mere: Efter Dario Campeottos død: Nu deler Ghita Nørby gribende ord om eksmanden

Læs mere: Dorthe Kollo og Dario Campeotto var venner hele livet: Nu sætter hun ord på tabet

Læs mere: Rasmus Seebach havde et tæt bånd til Dario Campeotto: Deler rørende hyldest

Elskede at optræde

Dario Campeotto var entertainer indtil kernen, og man husker ham blandt andet fra den klassiske danske film ‘Han, hun, Dirch og Dario’, hvor han spillede sammen med Dirch Passer.

Det var også under indspilningen til denne film, at Dario mødte Ghita Nørby, som han efterfølgende blev gift og fik sønnen Giacomo med.

Men selvom han var med i en håndfuld spillefilm, så var Dario Campeotto mest kendt for sin tid på den musikalske scene.

Det var også her, at han endte med at gå hele vejen ved det danske Melodi Grand Prix i 1961 med sangen ‘Angelique’.

Den yngre målgruppe vil nok kunne genkende Darios ikoniske stemme, hvis man sætter sangen ‘Bella Notte’ på fra den klassiske Disney-film ‘Lady og Vagabonden’.

Med så mange år på scenen, så er det også klart, at netop det sted fik en stor betydning for hele Dario Campeottos liv.

Faktisk så stor en betydning, at han havde ønsket, at det var her, han kunne tage sine sidste skridt.

Artiklen fortsætter under billedet…

Dario
Dario. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Ville dø på scenen

Det fortalte han i et interview med Se & Hør, som han gav, da han som 80-årig stadig var rask.

– Jeg vil helst ikke dø. Men når jeg skal dø, vil jeg dø på scenen – og ikke dø langsomt i en sygeseng, fortalte han dengang til mediet.

Dario nåede derfor desværre ikke at få sit ønske opfyldt, da han i stedet gik bort fire år efter grundet den forfærdelige sygdom.

Heldigvis havde Dario Campeotto familien ved sin side, da han gik bort. Han efterlader sig konen Gertrud og børnene Giacomo, Claudia og Filippo.

Hvor er det hjerteskærende, at han ikke kunne få sit ønske opfyldt. Vi sender varme tanker til Darios pårørende i den svære tid.