Geggo deler hjerteskærende billede fra kirkegården: ‘Savner dig så meget’

Juletiden gav anledning til, at Geggo besøgte sin mormor Moppers grav sammen med sine to døtre.

Julen er en tid, hvor man samles med sine nærmeste men også, hvor man mindes dem, der er mistet.

Sådan var det også tilfældet for den 32-årige TV-stjerne Geggo, der i samme anledning besøgte sin afdøde mormors grav.

– Glædelig jul, du gamle 🍻❤️. Savner dig så meget! Selvom julen ikke var din favorit højtid, så tænker jeg altid på dig d.24 🎄🫶🏼, skriver Geggo i en opdatering på Instagram.

Sygdom var hemmelig

Mopper med det borgerlige navn Ann Patricia Christiansen døde i 2016 efter længere tids sygdom i en alder af 78 år.

En sygdom, som det dog er lykkedes familien at holde hemmelig for offentligheden, og som Mopper selv har beskrevet i bogen ‘Mopper og mig’.

Her beretter hun, at hun havde smerter i halsen og derefter fik konstateret en alvorlig sygdom, som var blevet opdaget meget sent.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Asken blev gemt

Hendes efterladte har i årene siden udtrykt det store savn efter den gæve matriark, som også var mor til bokseren Mikkel Kessler.

Det var også i den forbindelse, offentligheden i første omgang lærte hende at kende, men senere blev hun sandt folkeeje igennem TV-programmet ‘Familien fra Bryggen’.

Efter hendes død gik der fem år, før hendes aske endelig blev stedt til hvile – imens var den blevet opbevaret dels hos Linse Kessler dels hos Geggo.

Urne stedt til hvile

Halvdelen blev spredt ud i Moppers britiske hjemstavn Dorset, mens resten skulle spredes ud for værtshuset Haraldsborg, og en lille del skulle ind under dørkarmen i hendes gamle lejlighed.

Men nu er urnen altså stedt til hvile på en kirkegård på Islands Brygge, som det også fremgår af Geggos opdatering.

LÆS OGSÅ: Geggo deler frygtelige beskeder efter julehjælpen: Angribes af fremmede

Hvor var det en smuk tanke af Geggo!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!