Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Jens Jacob Tychsen ville ikke være kendt: Sådan var det pludselig at blive landskendt efter ‘Badehotellet’

Skuespilleren Jens Jacob Tychsen valgte ikke sin branche, fordi han ville være kendt, men derimod for at kunne arbejde med teksten og fordybelsen.

Nu sætter han ord på, hvordan det pludselig var at blive et kendt ansigt i Danmark.

Skuespilleren Jens Jacob Tychsen blev i den grad landskendt, da han påtog sig rollen som Edward Weyse i serien ‘Badehotellet’. Han havde været i faget i mange år inden, og selvom han både havde stået på de store scener og medvirket i flere tv-produktioner, så var det rollen som den berømte skuespiller, der i den grad fik danskerne til at genkende ham.

Rollen i ‘Badehotellet’ gjorde pludselig Jens Jacob Tychsen landskendt, og det var noget som skuespilleren lige skulle vænne sig til.

– Det skulle man lige vænne sig til. Man skulle især vænne sig til det, når det aldrig har været ens drøm at komme dertil. Der er mange forskellige måder at være skuespiller på, og min har bestemt aldrig været “Jeg skal bare være kendt’”og sådan noget. Slet ikke. Det er arbejdet med teksten og fordybelsen, der altid har været min primære interesse. Og derfor var jeg også teaterskuespiller rigtig meget i de første tyve år eller noget af min karriere, siger han til Newsner Danmark

Et lyntog

Da han startede på teatret, gik det pludselig meget hurtigt.

– Der var det et lyntog, som jeg var steget på uden at vide, hvor det skulle hen. Det kørte bare, fire-fem forestillinger om året, og pludselig stoppede det bare brat for otte år siden. Virkelig en hård opbremsning, hvor det sidste jeg lavede var ’Sound of Music’, og hvor jeg lige pludselig bare døde. Teateret døde for mig. Jeg havde det bare sådan “Jeg kan ikke mere, og jeg skal ikke mere”. Så jeg har ikke lavet teater siden, fortæller Jens Jacob Tychsen.

I stedet var ‘Badehotellet’ i den grad vokset i popularitet. Men hvor han på teateret havde kunne være iført et kostume og dermed være mere anonym, når han havde fri, så var hans ansigt pludselig på landsdækkende TV med ‘Badehotellet’.

Lorte overskæg

Når serien blev optaget, kunne han ikke lægge sit kostume i pauserne, da hans eget udseende var en del af det. Til rollen som Edward Weyse skulle han gro det efterhånden karakteristiske skæg, og det kunne han ikke ligefrem smide i pauserne eller sin fritid.

– Modsat alle de andre, når vi optog, så skulle jeg jo have det her lorte overskæg og dameøjenbryn og selvbruner fra top til tå, så jeg rendte jo rundt og var masken. Også når jeg var privat, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Men selvom Jens Jacob Tychsen har skulle vænne sig til at være kendt, så er han i den grad blevet ramt af kærlighed fra seerne.

– Jeg kan sige uden at blinke, og det synes jeg er ret sindssygt, i alle de her år, der har kun positive ting. Måske har der været tre, der har sagt “Jeg kan ikke lide dig, jeg synes, at du er irriterende”, men det er sku ret vildt, siger han og nævner, at han især synes, det er utroligt i denne tid, hvor mange mennesker pludselig kan finde sig selv i en shitstorm, hvis de har trådt forkert.

Han nævner også, at han både på de sociale medier og ude i virkeligheden har oplevet stor kærlighed fra danskerne.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Jens Jacob Tychsen alt det bedste fremover.