Mille Dinesen er fyldt 50 år: Her er hendes rørende ord om milepælen

Skuespilleren Mille Dinesen er fyldt 50 år den 17. marts og fortæller nu, hvordan hun fejrede den store dag.

Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke ved det, men skuespilleren Mille Dinesen er altså fyldt 50 år den 17. marts.

Lige nu er hun aktuel i filmen ‘Jagtsæson 2’, hvor hun spiller Eva efter selvfølgelig at have fejret den runde dag på behørig vis med en middag for nogle venner.

Skuespilleren afslører, at den store fest må vente, fordi hun startede nye optagelser i mandags, og at det blev lidt for meget på én gang.

– Der er for meget arbejde til at kunne holde det der kæmpe brag – som jeg selvfølgelig skal holde!, siger Mille Dinesen.

Mille Dinesen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alt er godt

Hvordan har du det med at fylde 50?

– Det har jeg det sgu egentlig meget godt med. Det synes jeg. Jeg synes, jeg er et meget godt sted, og jeg har det godt, og jeg laver gode ting, og min søn har det godt, siger skuespilleren.

Mille Dinesen understreger også, at hun glad for, at hun nåede at blive mor, og det også var sværere at passere de 40 uden at have nået det.

Nu er alt godt, understreger hun – når man lige tager med, at røven ikke sidder, hvor den plejer, når man er i den alder.

Eddie er skoleklar

Skuespilleren afslører også, at sønnen Eddie havde lavet nogle påske-dekorationer med noget karse i, der kan vokse, og nu er planen, at familien snart drager i sommerhus.

Lille Eddie er efterhånden ved at nå en alder, hvor han er skoleklar til sommer, og det beskriver skuespilleren som “helt vildt”.

– Det er lige om lidt. Helt vildt overdrevet hurtigt. Altså helt vildt overdrevet hurtigt, men han er kæmpe klar. Han er så klar til at komme i skole, så det er bare godt, siger Mille Dinesen.

Tiden er gået stærkt

Er det sådan noget, der niver lidt i hjertet?

– Ja, på en eller anden måde. Måske lidt. Men jeg glæder mig egentlig også bare, fordi han glæder sig så meget og er så klar til det, men altså jo det der med tiden, at det går så fucking stærkt…, siger Mille Dinesen.

Hun har ofte fået at vide i sit moderskab, at hun skal sørge for at nyde det, men at hun også ind imellem har savnet lidt fritid.

– Nu går det bare stærkt. Eller det går bare stærkt, siger skuespilleren.

Skønne ord fra Mille Dinesen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!