Foto: Karin Törnblom/TT/Ritzau Scanpix

Prins Nikolais kæreste færdiguddannet: Deler billede fra dagen

Benedikte Thoustrup afslutter sin bachelor med et 12-tal og et stort smil.

I dag fejrer prins Nikolais kæreste Benedikte Thoustrup, at hun er blevet færdiguddannet bachelor fra Copenhagen Business School. Det afslører hun i en story på sin Instagram, hvor hun deler et billede fra dagen med et stort smil og flere farverige blomsterbuketter i armene.

Senest parret delte et billede var til et eksklusivt arrangement hos smykkefirmaet Cartier. Fra arrangementet delte Benedikte Thoustrup en række billeder af parret fra en sejltur på dagen og DJ-underholdning til eventet.

Prins Nikolai og Benedikte, som begge er 22 år, mødte hinanden på den meget omtalte skole Herlufsholm. Parret har læst sammen på CBS de seneste år, og er ifølge Se og Hør også tilknyttet det samme modelbureau.

Ifølge Se og Hør er planen nu at fortsætte studierne. Derfor er parret nu vendt tilbage til København, efter at have boet i Paris i en overgang.

Det bliver spændende at følge parret i deres videre færden.

Vær med til at ønske Benedikte tillykke med uddannelsen i kommentarfeltet under artiklen på Facebook nu!