Shutterstock

Dansk kommunes krav til borgerne: Du må ikke ryge i dit eget hjem

Det kan få konsekvenser, hvis man ikke efterkommer kravene, oplyser kommunen.

Hvis du er ryger, er bosat i Thisted Kommune og får besøg af hjemmeplejen, så kan det meget vel være, at du skal til at investere i et nikotinplaster eller måske overveje et rygestop – medmindre du vil mærke de skrappe konsekvenser.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Shutterstock

Hunden kan også være et problem

For ifølge en ny pjece med navnet “Dit hjem – min arbejdsplads”, så stiller kommunen nu krav til at borgeren ikke længere må ryge i sit eget hjem, når der er besøg fra hjemmeplejen, skriver Nordjyske.dk

I forlængelse fortæller lederen af hjemmeplejen i Thisted Kommune, Ninna Odde, at de ansatte også kan kræve, at en beboers hund skal flyttes i et andet rum.

– Der er nogle ting, hvor vi ikke kan gå på kompromis. Vi kan ikke sige, at det er i orden at komme i et hjem, hvor der er en hund, der er bidsk. Så er det simpelthen et krav, at den hund bliver lukket i et andet rum, udtaler hun ifølge mediet.

Kan nægte at hjælpe borgeren

Hvis man ikke vil efterkomme kravene, så kan det i sidste ende betyde, at kommunen må sige nej til at yde beboeren hjælp i hjemmet.

I den tidligere pjece stod der, at beboeren helst skulle undlade at ryge i det lokale, den ansatte skulle være i, men i den nye opdaterede version står der, at det nu kræves, at beboeren slet ikke ryger under besøget. Ligeledes forventes det, at beboeren har luftet ud i hjemmet.

Hertil fortæller Ninna Odde, at de fleste borgere respekterer de nye krav om rygning, men at udfordringerne kommer, fordi beboerne ikke lufter ud og her gør hun det klar, at den ansatte har lov til at forlade hjemmet, hvis der ikke er luftet ud inden besøget.

Må Thisted Kommune gerne komme med de nye krav? Skriv i kommentarsporet, hvad du tænker.