Line Baun får opfyldt stor pigedrøm: Viser lejligheden frem i Paris

Den tidligere tv-vært Line Baun kan snart kalde Paris, der er kendt som kærlighedens by med sine hyggelige caféer og smalle gader, for sit andet hjem.

Line har haft en drøm om at flytte til kærlighedens hovedstad siden hun var ung og studerede fransk, og hun får nu den drøm opfyldt som 60-årig.

Det afslører hun på Facebook, hvor hun deler en video af sin nye lejlighed og skriver:

– Når ungpigedrømme bliver til virkelighed.

Når ungpigedrømme bliver til virkelighed … Tak for at skubbe mig hele vejen Anne Mette Toft-Vibe Emil Baun Bartram Rasmus Baun 🇫🇷🙏🏻🥂

Posted by Line Baun Danielsen on Sunday, June 12, 2022

I sit blog-indlæg skriver hun, at det ikke har været en nem beslutning, og at hun naturligvis har gjort sig masser af overvejelser:

– Og jo, jeg ved godt, der er krig i Europa. At renterne stiger. Usikkerheden er voldsom. Inflationen den højeste ever – men som jeg skrev til en af min insta-venner: Hellere spise vandgrød i Paris end i Gentofte, skriver hun blandt andet.

Line Baun Danielsen, journalist, kommunikationsrådgiver, blogger og fhv. studievært og ishockeyspiller fylder 60 år d. 8. december 2021.

Line Baun Danielsen, der startede sin tv-karriere som studievært på TV 2 Sporten og sidenhen både har været på Nyhederne og Go’ Morgen Danmark, har lagt kamerat bag sig og arbejder i dag som selvstændig kommunikationsrådgiver og blogger.

Derfor har adresseskiftet ingen betydning for hendes arbejdsliv:

– Om jeg skriver fra spisebordet i Gentofte eller i Paris gør ikke den store forskel. Corona har lært os arbejdsdisciplin på hjemmekontoret (den havde jeg i forvejen), og virtuelle møder er lige så almindelige som de fysiske, skriver hun på bloggen.

Lejligheden i Paris betyder dog ikke, at det er slut med hjemmet i Gentofte.

Den tidligere tv-vært kommer nemlig kun til at bruge den franske lejlighed som en feriebolig.

Stort tillykke med din nye lejlighed. Hjælp os gerne med at lykønske hende i kommentarfeltet på Facebook.