Foto: Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix

Ny meningsmåling: Slut med apanage til Prins Joackim

Ifølge tal fra nye undersøgelser mener næsten halvdelen af de adspurgte danskere, at Prins Joachim bør frasige sig apanagen.

Prinsen modtager på nuværende tidspunkt knap fire millioner kroner om året.

Det er analyseinstituttet YouGov, som har lavet tre spritnye meningsmålinger for BT.

Meningsmålingerne viser, at 46 procent mener, at pengestrømmen til Paris bør stoppe, mens 27 procent har det fint med, at den fortsætter. Det skriver BT.

Prins Joackim og Prinsesse Marie er bosat i Paris sammen med deres to børn. Prinsesse Marie er oprindeligt fra Frankrig, men flyttede til Danmark, da hun sagde ja til sin prins tilbage i 2008.

Ifølge Kongehusets egen hjemmeside, tiltrådte Prins Joachim som forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Paris i september 2020.

Foto: BERTRAND GUAY/Ritzau Scanpix

Stillingen besættes for tre år med mulighed for forlængelse. Med ansættelsen får Prins Joachim varig grad af brigadegeneral, står der på hjemmesiden.

Og selvom det arbejde, ifølge BT, giver 1,2 millioner kroner om året, samtidig med at han har fri bolig, valgte Folketinget at lave en særaftale, så prinsen fortsat kunne modtage apanagen.

Undersøgelsen viser også, at 49 procent af de adspurgte danskere desuden mener, at prinsen selv bør frasige sig apanagen, mens 21 procent er uenige.

Det har været nogle hårde år for Prins Joachim, der i juli 2020 blev opereret for blodprop i hjernen. Sidenhen er det dog gået bedre med helbredet og for nyligt kunne han fejre sin 52-års fødselsdag.

Der er ingen informationer om, hvor mange danskere, der har deltaget i meningsmålingen.

Synes du, at det er i orden, at Prins Joachim modtager 3,9 millioner kroner om året i apanage? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.