Nyt tvist på Jonas Vingegaards comeback: Ekspertens dom over Tour de France

Cykelrytter Jonas Vingegaard blev i går udskrevet fra hospitalet Vitoria-Gasteiz, og nu melder spørgsmålet sig, om han når at blive klar til Tour de France.

Det var en rigtig hård medfart, som cykelrytter Jonas Vingegaard fik, da han i starten af måneden styrtede under etapeløbet Baskerlandet Rundt.

Her punkterede han lungen og brækkede desuden kravebenet samt flere ribben, men efter en operation er nu udskrevet fra Vitoria Gasteiz-hospitalet i Spanien.

Fra holdet Visma Lease a bikes side er det blevet gjort klart, at Jonas Vingegaard kun vil stille op i årets Tour de France, hvis han er helt klar.

– Nu har vi ikke hørt ham selv udtale sig, men hvis der er én, der kan nå det, er det Jonas Vingegaard. Han er den, der har den største motor og bedste evne til at restituere i feltet, siger TV 2’s cykelekspert Lars Bak.

Løb bliver skippet

Eksperten understreger, at Jonas Vingegaard om nogen burde kunne blive klar til Tour de France på to en halv måned.

Lars Bak mistænker dog samtidig cykelrytteren for muligvis at skippe Tour de France, hvis han ikke når helt op på hundrede procent.

Men han tror helt sikkert, der er tid nok til, at han kan nå op på de hundrede procent, men eneste problem er, at han ikke når at få et optaktsløb.

Jonas Vingegaard
Foto: Shutterstock

Løb er vigtigt

Det kan nemlig blive svært for Jonas Vingegaard at blive klar til Critérium du Dauphiné, men der er nok mange, der krydser fingre.

Ifølge eksperten er det ikke helt uvæsentligt, at han så at sige kommer op på hesten igen, for det gælder også det psykiske aspekt.

Derfor er det også Lars Baks håb, at Jonas Vingegaard når at køre et enkelt løb mere, inden starten går på Tour de France.

Lejr er aflyst

Kort tid efter styrtet blev det meldt ud, at Jonas Vingegaards træning op til Tour de France ville blive påvirket af styrtet under Baskerlandet Rundt.

Dermed misser han en højdetræningslejr i starten af maj i Sierra Nevada, og nu bliver det lægeholdets opgave at holde den knivskarpe cykelrytter i skindet.

Der skal nemlig med cykelekspertens ord lægges en god plan, så Jonas Vingegaard ikke forcerer tingene, for det er ofte fejlen, når sådan et styrt sker.

Tour de France starter den 29. juni i Firenze.

Vi håber så meget på, at Jonas Vingegaard bliver klar!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!