Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Prins Nikolai åbner op om forholdet: Sådan har vi det

Den 22-årige prins har i flere år været kæreste med Benedikte Thoustrup. Indtil videre har han ikke fortalt meget om deres forhold offentligt, men nu åbner han en smule op.

Den ældste søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, prins Nikolai, har i længere tid været sammen med kæresten Benedikte Thoustrup.

Det unge par mødte hinanden på kostskolen Herlufsholm, da de gik på gymnaiset. I 2018 faldt de for hinanden, og lige siden har de været sammen.

Sammen har de oplevet flere ting. De har eksempelvis prøvet at bo I Paris under deres uddannelse. Og i forgårs kunne prins Nikolais kæreste fejre, at hun var blevet færdiguddannet fra Copenhagen Business School.

Men selvom parret har været sammen i lang tid, så har prins Nikolai ikke fortalt meget om forholdet.

På samme måde var det også lidt af en nyhed, da Benedikte Thoustrup i starten af ugen delte et billede af parret fra en romantisk udflugt. Selvom hun har mange følgere på de sociale medier og deler flere ting, så har forholdet til den unge royale fyr ikke fyldt meget på hendes sociale medier.

Men i et nyt interview åbner den unge prins en lille smule op for forholdet.

– Vi startede ud som gode venner og derfra udviklede det sig. Vi nyder hinandens selskab og vi har det godt sammen, siger prins Nikolai til Billed-Bladet.

Men selvom både kærligheden, modelkarrieren og uddannelsen går derudad, så er alt ikke rosenrødt for prins Nikolai lige nu.

Han har stadig ikke fået solgt sin lejlighed. Derfor sænker han nu prisen.

Nu hjælpes vi ad med at ønske det unge par tillykke med kærligheden.