Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Prins Nikolai åbner op om sin tid på Herlufsholm: ‘Der var masser af indtryk’

I løbet af foråret har kostskolen Herlufsholm været gennem massiv kritik, efter en dokumentar afslørede flere grumme sager om mobning og vold på stedet.

Sidenhen har kronprinsparret fået stor kritik for at lade prins Christian fortsætte på skolen, samtidigt med deres ældste datter skal starte på den omtalte kostskole efter sommerferien.

Nu åbner prins Nikolai op om sin tid på Herlufsholm.

Da dokumentaren “Herlufsholms hemmeligheder” tonede frem på skærmen, skabte det stor debat på grund af afsløringerne om grov mobning, vold og seksuelle krænkelser.

Kort tid efter gik kronprinsparret, der har prins Christian på skolen og prinsesse Isabella der skal starte samme sted efter sommerferien, ud med en officiel udmelding, hvor det blandt andet lød:

– Som forældre til et barn, der går på Herlufsholm, er vi dybt rystede over de vidnesbyrd, der kommer frem i den aktuelle dokumentar.

– Det er hjerteskærende at høre om systematisk mobning og om den krænkelses – og voldskultur, som mange har været en del af.

Kronprinsparret forklarede dengang, at de forventede, at skolen efter afsløringerne ville gøre noget ved sagen og ændre kulturen.

Ind til videre skal de to royale søskende stadig gå på skole efter sommerferien, selvom det har skabt stor debat. En ny undersøgelse viser, at mange danskere mener, de royale børn bør stoppe på Herlufsholm.

Det har ikke været muligt for pressen at få et svar fra kronprinsparret den seneste tid på, hvorfor børnene forsat skal gå på skolen.

Der er dog en anden royal, der netop har åbnet op om Herlufsholm. Det er prins Nikolai, der har gået på skolen i fire år. I et nyt interview åbner han op om, hvordan det var for ham at gå på skolen.

Masser af indtryk

Den 22-årige prins brugte fire år på skolen, hvor han fik gode venner. Stedet har betydet meget for ham, da en stor del af hans teenagetid blev brugt her.

Prins Nikolai ses her sammen med sin mor grevinde Alexandra og lillebror prins Felix. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Han flyttede nemlig tidligt hjemmefra for at gå på skolen.

– Ja, jeg flyttede hjemmefra, da jeg var i 14-15-års-alderen. Det er nok tidligere, end de fleste oplever det. Men jeg har ikke prøvet andet, så for mig har det egentlig været naturligt nok. Det var svært at give slip på sine forældre og skulle forholde sig til nye rammer og en ny hverdag. Der var masser af indtryk. Men jeg fandt meget hurtigt ind i den rytme, som var dernede, siger prins Nikolai til Billed-Bladet.

Mens han var på skolen fandt prins Nikolai kærligheden i Benedikte Thoustrup, som han har været sammen med siden 2018.

Hvad tænker du om det her? Kom gerne med din holdning i artiklens kommentarspor på Facebook.